20.12.22
Vi er i vinterens mave – tæt på det mørkeste tidspunkt på året. Det er vintersolhverv. Årets længste nat og den korteste dag, inden dagslyset igen tiltager. Samtidig er månen er aftagende. Nattemørket er næsten totalt.
Det er tid til at fordøje året der er gået og samtidig drømme nyt liv frem.
Sløret mellem verdner er tyndt, vi har muligheden for at inderliggøre de dybeste og mest intense dele af vores kraft. For at det kan ske, må vi også turde tage hånd om de mønstre der rejser sig og står som en membran mellem hverdagslivet og kraften.
Væksten i naturen er gået under Jorden. Det er langsomhedens årstid. Gamle vækstlag fra sommeren giver slip. Bladene daler mod Jorden og giver næring til nyt liv.
Når vi tør læne os ind i vinterens mørke favn, bliver det muligt at drømme det nye liv frem. Ved at drømme, kan vi stimulere væksten af det nye liv, der langsomt skabes i mørket. Når vi tør drømme, sker det ikke fra et mentalt felt hvor vi forestiller os noget bestemt gennem visualiseringer eller vedholdende og stålsat stirrer på det du ønsker skal vokse.
Når vi drømmer nyt liv frem, lader du en beslutning, en tanke eller et spørgsmål med energi. Du går med den, symbolsk som en sten i lommen du kærtegner og fylder med energi. Langsomt og vedholdende vender og drejer du det, ser den fra forskellige sider, mærker de forskellige lag, i tillid til, at når timingen er rigtig, og foråret rører på sig, vil det nye liv spire i dig og omkring dig. Det nye liv kommer indefra.
Det er en proces, som forbinder dig med urkraften – både i dig selv og i æten. Alle de mennesker, som har gået før dig, som du er forbundet med, og som har haft store mængder livsduelighed og visdom at trække på. Langsomt kan du læne dig ind i ætens felt og lade visdommen strømme derfra og gennem dig.
Fra det felt strømmer en dyb viden, en dyb livsduelighed og en kreativ evne til at problemløse, som kan supplere det felt, hvor du skarpt, præcist og mentalt er i stand til at træffe et valg.
Tillader du begge sider – både den intuitive og den mentale – at være levende i dig, træffer du valg, som er langtidsholdbare og livgivende.
Vintermørke
Vejen gennem mørket går længere ind og dybere ned i dig selv. Det er fra det dybeste felt i dig – det utæmmede felt, at livet genopstår og du gennem mørket genføder dig selv.
(Du kan læse mere om det cykliske liv i ‘Kællingens Bog’ . Det er også temaet i ‘Med årshjulet gennem kællingens rige’)
