Lyst

Fakta:
- Udgivet14. oktober 2021.
- 200 sider
- Vejl. pris kr. 249,00.
- Kan købes via din boghandler eller via shoppen
- Indlæst som lydbog af forfatteren
- Omslag lavet af Ane Gudrun Øhrberg. Du kan se mere af hendes fine arbejde her.
Lysten er en kvindes egen.
Det er tid til at møde din lyst med ubetinget venskab, og gå på opdagelse i den og med den. Bogen her er en opfordring til at stille dig på lystens side, uanset hvor lille eller stor din lyst er. Kærligt må du læne dig ind og sanse lystens indre natur. Ikke med det formål at lade lysten komme andre til gode, men at omfavne den, gøre den til din egen og lade lysten berige dit liv indefra.
Lysten er en del af den kvindelige, utæmmede kraft, den har sin egen natur og egne veje. Lysten kan ikke tvangsstyres, men alene inviteres og bydes velkommen, som en skattet gæst. At byde lysten velkommen, er ikke det samme som at skulle handle den ud. Byder du lysten i dig selv velkommen, sanser den og læner dig ind i den spæde impuls eller buldrende lyst, kan du med hele dit væsen sige JA til lysten.
Oftest har vi mest fokus på udlevelsen af lysten, altså den del af lysten, der handles ud, uanset om det er med os selv eller andre. Den dybere del af seksualiteten – den del der er forbundet med det indre liv og med saftighed, sanselighed og vitalitet, taler vi sjældnere om. Lysten og seksualiteten er tæt forbundet med vores livskraft og vitalitet. At tage ejerskab over din lyst, er derfor også at tage ejerskab over din livskraft.
“Jeg er slangen i kvinden
Jeg er kvinden i slangen
Jeg er den uglesete og forviste Kraft, som alle kvinder bærer i sig, men ingen længere lærer at omfavne endsige dyrke
Jeg er slangen i Edens Have. Jeg er Medusa, Lilith, Inanna
Jeg er slangen i kvindens vulva. Jeg er dyret i det indre
Jeg er det uudgrundelige, det mystiske og magiske. Jeg er det utæmmede og ukontrollable. Jeg er bevidstheden om eget værd. Jeg er livskraften, lysten og evnen til forvandling
Omfavn mig eller tag konsekvensen af at gå i kamp med mig.
Jeg er dig og du er mig. Der findes ingen adskillelse.”
Du kan læse flere uddrag af bogen her og her.
NB! Jeg har også indlæst “Lyst” som lydbog, men e-reolen har desværre ikke ville tage den ind. Derfor findes lydbogen indtil videre kun til salg – feks her.
Læs også

Til mit 15 årige selv.
I øjeblikket skriver jeg på en bog om den kvindelige seksualitet. Bogen hedder LYST og

Vinterens sidste fuldmåne
Månen er igen tiltagende, om få dage er det fuldmåne. Vinterens sidste fuldmåne, i hvert

Blodmåne og kriger
Jeg sad i sensommersolen på trappen til gårdhaven og spiste frokost, mens jeg funderede over

Kællingens lærling
Længe havde min indre Kælling kaldt på mig. Jeg havde mærket impulsen til at søge