Baggrundsstøj

Baggrundsstøjen kan arves fra de kvinder der har gået før dig, deres tanke, overbevisninger og erfaringer. Den kan arves usorteret. Som at overtage et dødsbo fyldt med din slægts små huskesedler, souvenirs fra rejser, brugte tandbørster og uvaskede undertøj.

Summen af det arvede gods bliver det ’lydtapet’ du lever med og som forstærkes af dit eget sår.

Du kan i årevis arbejde bevidst med din tanker, følelser og kropslige strømninger, som jeg har beskrevet i ’Krigerens Bog’ og alligevel vil din indre sabotør gang på gang komme på banen.

Baggrundsstøjen kan være så invaliderende, at den er at sammenligne med en slags parasit, der æder al næringen og virker som en form for glasloft eller relæ, der holder datteren i sikkerhed for moderen vrede, ved ikke at udfordre hendes regime eller verdenssyn.

Moderens udlægning af verden, hende syn på verden og oplevelsen af at være uelsket af skabelsen, kan slå rod i datteren og blive en slags parasit, der skaber en baggrundstøj, der forpester alt. Baggrundsstøjen er ikke umiddelbart hørlig, barnet vender sig til den – som en form for indre korrektion ifht moderens ønsker, men ukorrigeret vil den med årene vokse og blive en støjsender der skaber ødelæggelse.

Baggrundsstøjen ligger som en strøm under det lag af tanker, følelser og kropslige strømninger, som det dagsbevidste sind beskæftiger sig med. Baggrundsstøjen er det felt vi skaber fra, det er vores dybeste og mest grundlæggende tanker og overbevisninger. Følelserne i det lag er meget stærkere end de mere dagsbevidste tanker og følelser og ofte vævet så meget ind i vores væsen, at vi ikke ænser dem.

Baggrundsstøjen kan være den stemning du vågner i om morgenen. En form for vane – det kan være ængstelse, frygt, utryghed eller lignende. Du kan endda have skabt et voksenliv, hvor du grundlæggende er tryg. Der er styr på økonomien, bolig, børn og alligevel vil du ofte vågne i en oplevelse af ængstelse eller frygt, der er grundlagt i din barndoms oplevelse af skamfuldhed og en afgrundsdyb forkerthed.

Baggrundsstøjen bliver dermed de tremmer du oplever livet igennem og bare er blevet vant til at navigere gennem og udenom

Lyt til det du kalder baggrundsstøjen. Den former livet. Hold et vågent ’øre’ med den, den er som en vildtvoksende plante. Skaber du ikke plads omkring den og lytter, overtager den alt. Der er intet farligt i den, det skal bare have opmærksomhed, så det ikke trækker dig ud af alignment. Ved at holde din struktur og gøre det du ved der skal til og du har brug for, rejser du dig igen og igen fra din alignment.

Balance er noget stationært. Noget der skal holdes. Ultimativt, men sådan er livet ikke. Det er foranderligt, det vipper, gynger og skvulper. Det gør vores følelser også – så at have et krav om at skulle være i lige vægt- ubevægelig og i balance er umenneskeligt. Det er umuligt og skaber kun lidelse.

Du må istedet bruge dyre-kvinden i dig  -dit utæmmede væsen og lytte til det indre med en dobbelt opmærksomhed. Som dyret i dig, må du lytte med det ene øre vippet fremad og det andet bagud i det indre, for at lytte til baggrundsstøjen og bevidst ’rydde op’ og tage stilling til det du tror, hører, mærker og sanser.

Du må gå dybere ind i mor-såret for at kende din baggrundsstøj – kun sådan bliver du fri.

Barndommens overgreb kan fortsætte i årtier sådan – selv længe efter din mor er død. Du er blevet din mors datter og fortsætter overgrebene mod dig selv, nogen gange opdager du det endda og kan hade dig selv (og hende!) for det og alligevel ikke kunne stoppe det. Den eneste vej ud er længere ind og dybere ned.

(Et uddrag af min kommende bog. “Min mors datter – arven i den kvindelige slægt“, som udkommer 10. januar 2020. Foto: Lars Mikkelsen)

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *