At leve med frygtløshed

19.2.24

Mange gange har jeg berørt emnet FRYGT i mine øvrige bøger. Skrevet om det i brudstykker, som noget der påvirker og former vores frihed til at træffe valg. Nu mærker jeg, at det er tid til at skrive frygtens væsen frem, fordi jeg i arbejdet med mennesker har fået lov at se og sanse hvor omfattende et greb frygten har i os.

Når jeg taler om frygt bruger jeg ordnets[1] betydning.

Frygt kommer af nedertysk ’vruchte’. ”Stærkt ubehagelig følelse fremkaldt af en forestilling om, at nogen eller noget er farligt, truende eller vil påføre én smerte, ulykke eller lignende”.

Men hvorfor overhovedet skrive om frygt? Det er jo et stærkt ubehageligt emne!

Fordi det set fra mit perspektiv er sådan, at hvis man vil være sig selv tro og være fri til at udleve sin Kraft, sin essens, og sine drømme, må man kende sin frygt.

For kender man ikke sin frygt, er man styret af den – i større eller mindre grad. Man vil ofte være fristet til at underspille og indgå sære kompromiser. Det ikke nok at kunne ’holde den nede’ med åndedrætsøvelser og besværgelser, hvis man virkelig vil leve med frygtløshed, må man kende sin frygts væsen.

At leve med frygtløshed er helhjertet at stille sig til rådighed for livet

Flippermaskinen

Når frygten tager fat, kan det være en form for kædereaktion. Måske er det lettest at se det som en gammeldags flippermaskine. Sådan en, hvor der nede i højre hjørne var et fjederhåndtag man kunne trække tilbage, for at skyde en kugle afsted. Kuglen ville fare rundt og aktivere forskelle dele, de ville lyse og blinke og sætte kuglen i en ny retning og man kunne hjælpe dem lidt med et par knapper på siden af maskinen.

Det er et fint billede på den subtile frygt. Der sker et eller andet, som gør at kuglen (frygten) sættes i bevægelse. Den kan for eksempel være at man får kritik – nogen siger noget, der rører ved følelsen af at være forkert. Det vil sætte en kædereaktion i gang.  Det kan være følelsen af forkerthed,  antænder følelsen af at være en dårlig forælder, som tænder frygten for at blive afvist eller forladt, frygten springer derfra til noget andet, sætter måske på vejen brand i følelsen af manglende eksistensberettigelse og en frygt for at være fortabt, som igen tænder noget andet. Og nogle gange bliver den indre flippermaskine nærmest en selvbekræftende og selvopholdende mekanisme, der går i gang, blipper, dytter og larmer og tager den fulde opmærksomhed. Det kan betyde, at man hele tiden bliver fanget i indre dramaer og ikke får handlet på sine drømme og visioner.

Den indre flippermaskine er engang opstået som en måde at håndtere svære ting på. Det er ofte præget af tidlige erindringer og tænder måske en særlig indre del, der føler sig magtesløs, underlegen eller uvelkommen i livet. Derfor kan man ikke bare slukke for strømmen til maskinen, selv om det billede er uendeligt tillokkende. Det handler i stedet om at kunne håndtere kuglen af frygt, når den  igangsættes – sådan at den ikke når at aktivere hele det indre scenarie, eller man i hvert fald møder de frygtsomme dele af sig med medfølelse.

Der kan derfor være stor indsigt i at kortlægge sin indre flippermaskine. Hvad kan aktivere frygt ? Hvilke følelser eller tanker går der i gang og hvad er rækkefølgen? Påvirker eller forstærker de hinanden og hvordan?                                                            

[1] Ordnet.dk

(Ordene er et uddrag af den bog jeg i øjeblikket arbejder på. Den hedder: “At leve med frygtløshed”, og udkommer sidst på året)

Læs også

NYHEDSBREV