Vintersolhverv og sortmåne

20.12.25 Vi er i vinterens mave – tæt på det mørkeste tidspunkt på året.  Årets længste nat og den korteste dag, inden dagslyset igen langsomt tiltager. Vintersolhverv er tiden for at fordøje året der er gået, men også drømme nyt liv frem. Samtidig med vintersolhverv er det i år sortmåne. Det gør mørket totalt og […]

Hvad tror du på?

At tro er at stå i forhold til skabelsen. Når vi taler om tro, taler vi ofte om at tro på noget større. Noget uden for os selv. En tro på hvordan verden hænger sammen og hvad der er meningen med det hele. Men at tage stilling til hvad jeg tror på, er også at […]

At trevle op

20.10.25 Jeg har mange gange skrevet om hvordan jeg starter mine dage. Daggry efter daggry træner jeg og cykler så til havet, hvor jeg vender mig  mod solopgangen, siger ”ja” til den dag, der venter, og det liv, jeg har – uanset hvad det må indeholde. Det er blevet en rituel måde for mig at […]

Om selvmedfølelse

Selvmedfølelse handler om kærlighed. Når jeg arbejder med klienter, kommer vi ofte omkring dét at have selvmedfølelse. Jeg oplever at selvmedfølelse kan indeholde stor magi. At have selvmedfølelse er at anerkende, at dét du oplever eller har oplevet  er svært. Det er at møde dig selv med mildhed, loyalitet og venlighed. Magien (eller forvandlingen om […]

At møde op

Solopgang ved Svendborgsund

1.10.25Hver morgen møder jeg op. Uanset om jeg er motiveret eller ej, møder jeg op. Jeg finder en bænk et sted ved havet og skriver. Den handling er aldrig til diskussion. Nogle morgenen er i høj sol, andre i gråvejr eller  regn og masser af vind. Mit humør kan være skiftende, nogle gange traller jeg afsted, […]

Efterårsjævndøgn 2025

Efterårsjævndøgn

Det er efterårsjævndøgn. Nat og dag er lige lange og for en kort stund balancerer lys og mørke. De næste måneder aftager dagslyset, dagene bliver kortere frem til Vintersolhverv, hvor lyset atter tiltager. Vejrskiftene den sidste tid har været voldsomme – varme  afløst af hagl, regn og blæst. Det kan føles som at være i […]

Venlig, men aldrig tam

31.7.25 ”Jeg stiller mig på det utæmmedes side. Venlig, men aldrig tam.” De ord har fulgt mig længe. Som en indre påmindelse, en indre kompasretning, der kalder mig hjem i mig selv og lader mine handlinger springe fra det felt. Jo mere kompromisløst jeg har truffet valg fra det felt, jo mere tydeligt er det […]

Den kvindelige arv

25.7.25 Det er sortmåne. Når Månen er aftagende, når dens segl bliver tyndere nat for nat, for, for en stund, at forsvinde, er det sortmåne. Lyset trækker sig tilbage, og mørket fylder mere. Månens lys set fra jorden er mindst. Det kan virke, som om Månen er fraværende. Selv om det er højsommer og energien […]

Morsår og mors dag

Til de døtre, hvis grænser igen og igen er blevet overskredet og nedbrudt. Til de døtre, som ingen har villet lytte til eller har orket at tage sig af. Til misfostrene, de udstødte og de fortabte børn. Til de glemte, de vildfarne og de mishandlede børn. Til de børn, som har mistet troen på sig […]

Om månefaser og kraft

Tør vi være med alle Månens faser – både når dens lys skinner over verden, og når den er mørk, tillader vi vores indre livstræ at vokse. Når månen er fuld kalder den på udlevelse, den kalder på på synlighed og på at vi handler på vores indsigter. Fuldmånen hjælper os til at se på […]

NYHEDSBREV