Videre til indhold
At tro er at stå i forhold til skabelsen.
Når vi taler om tro, taler vi ofte om at tro på noget større. Noget uden for os selv. En tro på hvordan verden hænger sammen og hvad der er meningen med det hele.
Men at tage stilling til hvad jeg tror på, er også at tage stilling til hvad jeg tror på om mig selv. Hvad jeg tror om mine egne muligheder og evner.
Hvad jeg tror på farver tolkningen af mit liv. Hvad jeg tror på påvirker min adfærd. Men det former også forholdet til mig selv. Det indre klima…
Det jeg tror på, former den måde jeg tolker, dét der sker for mig. Tror jeg mig velsignet eller forbandet? Der er meget stor forskel. Er det held eller tilfælde når noget godt sker og ‘min skyld og typisk mig’, når der sker noget svært?
Hvad tror jeg er mit ansvar? Tror jeg på mig?
Derfor oplever jeg det er afgørende også at kende tonen i det felt jeg beskriver som baggrundsstøjen i os. Baggrundsstøjen eller Lydtapetet” kan arves fra de kvinder, der er gået før dig, deres tanker, overbevisninger, følelser og erfaringer. De arves ofte usorteret. Som at overtage et dødsbo fyldt med din slægts små huskesedler, souvenirs fra rejser, brugte tandbørster og skabe fyldt med skam, frygt og uvasket undertøj. Baggrundsstøjen er det felt, vi skaber fra, det er vores dybeste, men TILLÆRTE tanker og overbevisninger. Følelserne i det lag er meget stærke, og ofte vævet så meget ind i vores væsen, at vi ikke ænser dem.
Baggrundsstøjen kan vokse sig stærkere gennem livet og få næring af de sår og traumer vi oplever.
Ofte er baggrundsstøjen eller ‘det nedarvede’ fyldt med skyld, skam, forkerthed og frygt. Mens kernen/ sjælen er en oplevelse af kærlighed og sammenhængskraft.
Der er stor forskel på om jeg skaber mit liv ud fra den tro der ligger indvævet i baggrundsstøjen i mig eller fra det der er min sjæl, min kerne. Jeg indeholder – som alle andre mennesker – begge dele, men det kræver vågenhed at opdage hvilken tro der ligger i de to lag og hvilket lag jeg skaber ud fra.
Til dig
Gå på opdagelse i hvad du tror på. Både hvad baggrundsstøjen og de sårede dele af dig tror på, men hvad tror du på i kernen af dig? Hvad hvisker din sjæl om?
Det kan sagtens være et emne du vender tilbage til igen og igen.
Du kan spørge sig selv: “Hvad tror jeg egentlig på”?
Hvad er dit forhold til skabelsen? Tror du på en gammel-testamentelig og straffende gud? Eller på alt livs forbundethed? Eller måske tror du slet ikke på noget der er større end dig?
Lyt til hvad din første impuls er, men også de indsigter som kommer efterfølgende. Kig på nogle af dine handlinger, leg med tanken om hvilken tro de udspringer fra. Handler du lidt slattent, fordi du ikke helt tror på det er muligt? Er der handlinger i dit liv du udfører med fast hånd, fordi du dybt i dig tror på at det er muligt?
Hvad tror du om at sætte grænser? Om at tage ansvar? Om at måtte være dig?
