..kært barn har mange navne og uanset hvad dette tidspunkt på årshjulet har været kaldt, er vi nu midtvejs mellem vintersolhverv og forårsjævndøgn.
Halvdelen af vinteren er gået.
Tidligere gik man på denne dag forrådet igennem og var halvdelen af vinterforrådet stadig tilbage til både mennesker og dyr, havde alle en chance for, at komme raske og levende igennem vinteren.
Dagslyset tiltager lidt hver dag, det er tid til at tænde lys (eller bål) og fejre at foråret snart er på vej.
Med foråret stiger kraften igen fra jordens dyb mod overfladen. Samtidig er månen tiltagende og det er snart fuldmåne. Alting bliver synligt i fuldmånens lys.
Måske mærker du det som en udefinerbar rastløshed. Eller måske mærker du det som nye ideer og impulser der strømmer, visioner og virkelyst.
Det er tiden for ny inspiration og nyt liv kan vokse fra dybet mod overfladen. Det er tid til refleksion, til at overveje om det din indre virkelighed, spejler sig i dit ydre liv.
Engang havde man tradition for ritualer omkring Kjørmes. Man gik på bare fødder på jorden, for at mærke dét der spirede i dybet. Man tog bestik af stjernekonstellationerne og prøvede at spå om et godt og frodigt vækst år.
På landet lavede man rituelle pløjning, for at sikre en god høst. Ploven i furen var billedet på mødet mellem det mandlige og kvindelige, gudinden og guden der måtte forenes for at skabe liv.
Ved Kjørmes er vi midt mellem den udadrettede, buldrende forårsvækst og vinterens endnu tilbagetrukne energi. Kraften er på vej fra jordens dyb mod overfladen.
Det mandlige og kvindelige mødes i naturen og i os – hvis vi tør lade det ske og hvis vi tør invitere den rituelle plovning ind i vore indre univers. Ikke som ploven der besejrer jorden, men som møde mellem himmel og jord – en frugtbar hengivelse og åbning.
Når vi tør hengive os til såvel det kvindelige og mandlige i os, bliver vi stærke og frie, fordi vi tør være åbne og sårbare og samtidig handlekraftige.
Tro
Indvævet i energien omkring Kjørmes, ligger også en invitation til at reflektere over din TRO.
Når vi taler om tro, taler vi oftest om hvad vi tror på UDEN FOR os. Altså om vi er spirituelle, religiøse, troende. Men det er kun den ene halvdel af spørgsmålet. At tro handler også om, hvorvidt du tror på dig.
Det er tiden for at spørge dig selv om, hvad du tror på? Tror du, at du er en del af Skabelsen? At også dine valg har en betydning for alt liv? Tror du helt grundlæggende på dig? På dine evner til atter at lade livet rejse sig fra jordens dyb i dit indre og skabe liv i dig og omkring dig?
Er du mest i kontakt med troen på dig selv og livet, eller er det oftest mistro du mærker?
At tro handler for mig at se, om at erkende vi står i forhold til Skabelsen. I det felt kan troen fungere som et indre kompas, der viser vejen. Når alting gynger og rusker kan vi standse op, læne os ind og spørge: hvad er det nu jeg tror på?
Selv når det stormer og rusker i overgangen mellem vinter og forår, og foråret lader vente på sig, holder vi på egen vis ligevægten. Vi bliver ikke afhængige af fixpunkter uden for os sig, men styrer alene efter et indre kompas, i erkendelse af troen på alt livs forbundethed.
Gå ud
Fuldmånen kalder på handling. Under Månens lys er det ikke nok at lave intentioner, indre guidede øvelser og ønskelister. Du må ud af sengen, op af sofaen og handle på det, du ser i dig selv og din (om)verden.
Fuldmånen bringer ofte en sælsom rastløshed med sig. Måske i form af søvnløshed, måske mere som en indre uro. Et kald og en længsel efter at kunne forstå alt det, der sker – både inden i dig og udenfor i verden. En længsel efter at SE.
Kæmper du med søvnløsheden, så prøv at stå op og gå udenfor.
Er vejret klart og uden skyer, vil Månelyset få alt til at se anderledes ud. Velkendte landskaber og bygninger ændrer udseende og karakter. Magien vibrerer i Månelyset og synliggør nye muligheder.
Mærk livet pulsere dybt i jorden – og mærk det pulsere i dig. Måske endda på bare fødder. Inviter til et frugtbart møde i dit indre, mellem det mandlige og kvindelige i dig. Hengiv dig til livet – lad Skabelsen blive levet gennem dig.
Fra det felt er tro og tillid ikke noget der skal præsteres eller frembringes, det opstår som konsekvens af at have et åbent hjerte og hengive dig til Livet og Skabelsens dans.
