Engang imellem sker der noget som gør du skubbes ud af din vante bane og ind I et nyt område. Det kan være et møde med et møde med et menneske, som gør noget dybt ved dig, det kan være en spirituel oplevelse eller noget i dit liv som afsluttes. Helt uventet skubber det dig ind i et u(er)kendt felt i dig selv. Det er ikke som sådan traumatisk eller ulykkeligt – måske tværtimod, men det skubber dig alligevel ind på ny og ukendt jord i dig selv.
Den første reaktion vil være overraskelse – så måske bølger af angst eller en følelse af fare. Måske betyder det, at du vil febrilsk søge tilbage til det kendte. Du vil søge tilbage i ’balance’- måske vil du søge højt og lave efter hjælp eller forståelse for hvad det er der sker. Hvorfor det hele føles utrygt, nyt, farligt. Måske vil du endda tolke det som ’noget forkert’, fordi det er uvant og viser dig ind i et ukendt felt i dig selv. Det kan være der er flere følelser end der ’plejer’ at være – det kan også være, der er mindre følelsesmæssige udsving end du er vant til.
Måske oplever du det igangsætter en bølge af forandring, at din måde at være til stede på i verden er forandret. At alt føles og sanses anderledes.
Du er på ny og ukendt jord i dig selv. Oftest vil det tænde impulsen til at ’GØRE’. Måske vil du lægge en plan baseret på de nye impulser – du vil prøve at regne ud hvad det BETYDER, fordi det er din sædvanlige måde at forholde dig til nye impulser. Det er hvad du har lært og det alle omkring dig fortæller dig – måske endda spørger dig om, når du beretter om det nye felt i dig som er kommet til syne. ’Hvad vil du GØRE?’, vil være det spørgsmål du selv og de fleste andre spørger dig om. Vi prøver at forudsige, hvad det betyder – nærmest på matematisk trække en linie ud i fremtiden og sige: det er det jeg arbejder hen imod.
Men måske er der ikke noget svar på det – lige nu. Der er ikke noget svar på, hvad det nye og ukendte land i dig indeholder og hvordan det kommer til at påvirke din måde at være til stede i verden på.
At lade alt stå åbent.
Hvad ville der ske, hvis du i stedet for bare iagttog, at du er et nyt sted – et ukendt sted i dig selv og du intet aner om hvad det indebærer? Ikke i et forsøg på at løse det eller ’finde tilbage til dig selv’ men bare var i det nye?
Du kunne bare sanse det- sanse alle de følelser det åbner til – alt hvad der kommer til syne – uden at du har en plan. Prøv at holde rummet åbent omkring alt det nye, lade al din viden ligge og bare være med det der opstår.
Ofte når vi møder nyt, prøver vi at tolke det ud fra den viden vi har i forvejen – eller prøver at få det til at passe ind i vores liv, ved at ’hugge en hæl og klippe en tå’.
Tillad din indre kællings langsomme, utæmmede, iagttagende væsen at hjælpe dig med at være omkring det nye. Opmærksomt, sansende, undersøgende. Giv dig selv fri til at mærke det- uden at have en plan for hvad det betyder eller hvad du skal gøre ved det.
Dine handlinger og valg udspringer af, hvad du sanser i det nye land. Hvad det indeholder og hvad det udfolder i dig, når du lærer det nærmere at kende. Tillad dig selv at være langsom i det – nærmest dvælende. Dermed lader du det nye felt i dig med energi og tillader det at udfolde sig i al sin skønhed – et lag af gangen. Som en blomst der langsomt åbner sig og åbenbarer sit indre. Du kan passe blomsten – give den lys og næring og optimale vækstbetingelser, men forsøger du at åbne den for at se dens farve, bliver den forkrøblet.
Du må tillade den at åbne sig, når tid er.
