Når sommerens sol og varme går på hæld, skifter alting farve. Langsomt trækker væksten sig tilbage fra den synlige del af os og går under jorden. Sommerens udadvendte Liv og blomstring skifter gradvist til efterårets og vinterens indadvendte vækst.
Energien skifter. Det er snart efterårsjævndøgn. Porten til mørket.
Nat og dag er lige lange og for en kort stund balancerer lys og mørke. De næste måneder aftager dagslyset, dagene bliver kortere frem til Vintersolhverv, hvor lyset atter tiltager.
Når årshjulet drejer, er sløret mellem verdener gennemskinneligt – der er en åbning eller en port for at skabe forvandling, og foretage bevidste og dermed rituelle valg.
Når vi markerer efterårsjævndøgn og årshjulets bevægelse, hjælper det os til at forbinde os med det cykliske liv. Det minder os om forbindelsen til skabelsen og jorden. Vi kan bruge energien omkring efterårsjævndøgn til at hengive os og følge livets strøm, i stedet for at stritte imod.
En stor del af vores hverdag og vores daglige liv er vi i kamp med virkeligheden. Måske synes vi efteråret er ’træls’, bare tanken om at lyset de næste måneder forsvinder, sætter humøret på prøve.
Uanset hvordan vi har det med efteråret – eller de andre årstider – er de et faktum på denne del af jordkloden. Årstiderne skifter, dagenes længde forandres – det sker, uanset om vi synes om det eller ej.
Når vi forbinder os med årstiderne, mærker, ser og erkender at de skifter, forbinder vi os til det urkraftens univers. Når vi erfarer, at livet er cyklisk og ikke lineært, falder sjælen til ro i en dyb forvisning om, at vi ikke kan eller skal yde og præstere det samme hver dag, året rundt.
Nogle perioder kalder på tilbagetrækning og inaktivitet, andre på handlekraft og nye ideer og visioner.
Det kan give en dyb indre ro – en form for afspænding helt inde ved rygsøjlen, at erkende forbindelsen til det urkraften og igen og igen skabe en forbindelse til det felt – f.eks. ved at markere, at det er efterårsjævndøgn.
Urkraften er forbundet med cirklen, med solens gang over himlen, månens faser og årstidernes skiften.
Når vi lever livet med årshjulet indbygget i os, fornyer vi gang på gang forbindelsen til jorden og Skabelsen. Vi vil ikke alene i det inderste vide, men også i det yderste praktisere og tale om, at livet er cyklisk: liv, død og genfødsel opstår igen og igen.
Kraften trækker sig tilbage, går under jorden for at bruse frem igen med forårets komme.
Når vi erfarer, at Livet er cyklisk og ikke lineært, falder Sjælen til ro i en dyb forvisning om, at vi ikke kan yde og præstere det samme hver dag, året rundt. Nogle perioder kalder på tilbagetrækning og inaktivitet, andre på handlekraft og nye ideer og visioner.
Tør vi være med alle Livets faser og slipper kampen, får vi adgang til den Kraft, der ligger indvævet i det urkvindelige felt i os. Vi får adgang til Kællingens indre Rige.
Efterårets energi lader dig gynge, svinge og bølge mellem det udadrettede og indadrettede. Ét for ét falmer sommerens vækstlag, mens væksten trinvist trækker sig under jorden.
Måske kæmper du imod. Måske synes du ikke helt, at du har fået sol, varme og blomstring nok til at stå igennem vinterens tilbagetrukne energi.
I det indre opleves det som en form for transit – en overgangstid eller et mellemrum – hvor impulserne og strømningerne ikke er entydige. Et mellemrum eller en overgangsfase, hvor sommerens udadrettede og vinterens indadrettet energi danser og brydes.
Sensommerens bløde lys giver dig mulighed for at sortere i de vækster, der er i din indre have, og nøgternt kigge på, hvilke du skal tage frø af og bringe med dig videre i den næste vækstsæson, og hvilke der er udtjente og lades tilbage.
En stille, indadvendt sortering, som ikke nødvendigvis foregår med store armbevægelser og en højlydt annoncering til Verden, men nærmere foregår i Stilheden.
Som lag af blade, der skifter farve og falder mod jorden. Nogen gang stille, vedholdende og langsomt, andre gange rusket af efterårets storme.
Stormene ilter dit indre vand, pisker op i brakvandet og lader nyt Liv strømme til rodnettet i dig, mens Urkraften søger under Jorden – dybere ind i Kællingens Rige.
Hamskiftet, der er indbygget i efterårets energi, efterlader dig i perioder med en følelse af sårbarhed – sommerens beskyttende blomstring og ubesværethed er faldet, og nøgent står du tilbage som et træ uden blade. Dine valg bliver synlige – glasklart står det for dig, om du dagligt træffer valg, der giver næring til din Sjæl.
