fbpx

At være Vølve

Ofte bliver jeg spurgt om min vej som Vølve og om jeg tager elever.

Det gør jeg ikke.

At have elever er det sidste en Vølve gør i livet – når alt er fuldbragt, Vølven selv har lavet transformationen gennem den røde dør og indsigt skal gives videre før hun (eller han) går ud af tiden.

Jeg vil her forsøge at fortælle lidt om det jeg ved og indtil nu har lært som Vølve. At være Vølve er ikke bundet til kønnet, men til den urkvindelige visdom – dvs at mænd også kan være Vølver, hvis forbundetheden til den kvindelige del i dem er stærk nok.

I Vølvens urkvindelige visdom ligger visdommen som en ’ind i kroppen-oplevelse’, hvor vi møder os selv og Skabelsen med ubetinget venskab og Kærlighed. Fra det felt væver vi igen og igen forbindelsen til Skabelsen og hengiver os til oplevelsen af, at alt Liv er forbundet og lader handlinger springe fra det indre visdomsfelt – fra Kællingens utæmmede Rige.

Vølven er rodfæstet i det cykliske, i erkendelsen af at rodnettet må være stærkt, for at stammen og kronen kan udvikles. I rodnettet ligger vores Urkraft. Gennem rodnettet fornyer vi gang på gang forbindelsen til Jorden og Skabelsen. Vi vil ikke alene i det inderste vide, men også i det yderste praktisere og tale om, at Livet er cyklisk: Liv, Død og Genfødsel opstår igen og igen. Kraften trækker sig tilbage, går under jorden for at bruse frem igen.

I det cykliske Liv kan Månen og årstiderne  og livsfaserne være en form for livline. En livline til Skabelsen, fordi de spejler, at Livet er cyklisk. At én fase afløser den næste.

Min vej har været snoet. Jeg har haft en anden vølve som lærer, hun er nu død. Derudover spillede jeg bold op ad stærke maskuline energier, tydelige maskuline mentorer, for at bruge det som afsæt for at finde det stærkt kvindelige. Det var polariteten mellem os, der var rejsevejlederen. Ikke for at blive klonet eller magen til den maskuline pol – men for at integrere den i mig og dermed finde min egen, indre stemme. Jeg brugte mine mentorers viden som et anker – et holdepunkt, som gjorde det muligt, at udforske mit eget indre uden at blive væk eller fare helt vild.

De stillede mig opgaver, spørgsmål og pegede på de steder, hvor jeg havde sår, som indeholdt både kraft og smerte, og hvis heling var en vigtig del af rejsen. I sårene lå kraften – den var ikke noget jeg skulle finde uden for mig selv, men derimod ved at rejse dybt ind i mit indre. De lærte mig redskaber og teknikker, men allermest talte de om villigheden til uhildet at se sig selv og turde lytte til Skabelsen, hvor end den ‘taler’. Jeg måtte lære at værdsætte kontakten til min indre verden, lytte, sanse og lære af de Ældgamle, naturen og dens bevidstheder.

Sideløbende har jeg gået Kriger Vejen.

Vølven og Krigeren er i mig uadskillelige. Selv om de ser væsensforskellige ud, er de begge rodfæstet i kærlighed, villigheden til at se og omgås sin kraft med ansvarlighed. På begge veje har jeg haft mentorer – gamle mennesker, der som det sidste de gjorde gav deres viden videre og sendte mig i retning af mit utæmmede indre. De har alle været i slutningen af deres vej og liv og uden frygt vidst, at lærlingen på et tidspunkt er dygtigere end mesteren. De har vidst og erkendt, at kun sådan har de selv været i mål med at give tråden til Skabelsen videre – ikke ved at fedte med tingene og være angste for andres færdigheder, men ved at stå frit og sige: ”Ja. Sådan er det. Jeg kan nu ikke lære dig mere om din indre vej. Du må nu følge din egen sjæls fært, være ansvarlig med din kraft og valg nu skilles vore veje.”

Vølver har forskellige evner, fordi alle evner er udsprunget af kombinationen af det indre univers og det menneskelige felt. Nogle er spådomskyndige, andre kan noget særligt med med urter og kroppens helbredelse, runer eller noget helt andet.

En af mine evner er at se gennem lagene og lytte til sjælen. Jeg har en evne til at sanse, hvor et menneske er såret og kraften løber stærkt, sådan at kraften kan kropsliggøres og udleves, når sårene får kærlighed.

Til dig

Mærker du Vølven i dig røre på sig og presse på for at blive udlevet, vil jeg opfordre dig til at lytte. Det kræver stilhed og en stor villighed til at lytte indad. Turde se dig selv og dine egne valg, sår og skygger,

At være Vølve er ikke noget du kan lære på en uddannelse eller skole. Det er et kald indefra, en indre eksistens, som vil ud og rodfæste sig i verden. At være Vølve er en måde at være til stede på i livet – en livs vej. Det er, at erkende sig fuldt forbundet med Skabelsen, at vide at alt er handlinger af kraft og at du skaber din virkelighed gennem dine valg. Set fra det synspunkt er intet gratis. Alle valg har konsekvens – ikke alene for dig, men for din (om)verden.

Bøger og guidede meditationer kan være ment som et afsæt på din rejse –  en portåbner – men hverken må eller kan erstatte rejsen efter din indre stemme. Du kan læne dig op ad en stemme uden for dig, men du må også turde slippe indimellem. Læs en bid (eller lyt) og tag det så med ind i dit indre univers. Undersøg, hvor den skaber genklang, genkendelse og hvor du oplever det anderledes. Hvor det rejser modstand, frygt og lyst til flugt. Brug andres stemme til at gå på efterforskning i dit indre univers, men tag ikke andres sandhed for givet.

Flere af de lærere, jeg har mødt på min vandring gennem Vølvens, Krigerens og Seerens verdener, har kompromisløst hævdet, at ’Alt er handlinger af’ Kraft’.

Fra det synspunkt bidrager hvert valg, vi træffer, enten til at øge vores Kraft og forbinde os dybere til vores Sjæls vej – eller mindske Kraften og forbindelsen til Sjælens Vej. Ingen valg er neutrale eller gratis, set fra det synspunkt.

Flere af dem oplevede, at de valg, vi traf i det daglige Liv, påvirkede tre generationer bagud og tre generationer fremadrettet. Det satte alle valg – store som små – i en kontekst. At ikke alene bidrager dine valg til dit Liv, men også til de generationer, som kommer efter dig. Træder du ind i Livets Strøm og tager ansvaret for din Kraft og skaberevne, eller gemmer du dig i illusionen om, at valg er gratis og altid kan justeres?

At være Vølve kræver, at du har en ansvarlig omgang med din kraft og fremfor alt at du har villigheden til at sætte Vølvevirket foran ALT i dit liv. Du kan ikke være ’fritidsvølve’ uanset om det er dit erhverv eller ej. Du kan være bager, direktør eller pædagog – men må samtidig vedkende dig Vølven i kernen af dig og lade den flette sig sammen med dit fysiske liv, som en måde at være tilstede i verden på. Ikke som et indslag i et teaterstykke eller en udklædning med fantasifulde rituelle effekter, men udlevet i en rodfæstet erkendelse af din plads i skabelsen. En indre tråd båret af kraft, kærlighed, etik og selvansvarlighed, der kropsliggøres og udleves . Enten er du Vølve eller også er du ikke – det kan ikke gøres lunkent eller halvt, når det er bekvemt eller passer ind, da vil kraften (og dine sår) fortære dig.

At have en lærer eller mentor på rejsen til at blive Vølve, kan være en hjælp.

Men det kræver at læreren er sund, liverfaren og har helet sine egne sår. Læreren må stå i sig selv og have en dedikation til Skabelsen. De må arbejde ud fra en oprigtig nysgerrig på hvem du er og hvad netop dine evner og kvaliteter er – hvad der er dit speciale og særkende – og ikke have et ønske om at gøre dig til en kopi til sig selv og binde dig til sig, ud fra en devise om at have patent på Sandheden og Vejen. Falske guruer og usunde lærere  lader sine elever  –  de søgende  –  meditere på et billede af sig og egen storhed og måske endda lægge det ind i sig som en ’Sandhed’, der overdøver den søgendes egen stemme. Det skaber rod, uorden og grobund for manipulation, fordi en anden stemme kommer til at lyde som din sjæls kald og måske endda overdøver den.

Jeg ved jeg lyder skrap, hård måske endda. Men det er ikke en vej for de svaghjertede, for at gå Vølve vejen handler om at vokse sig fri af det tillærte og finde ind til dit eget, utæmmede særkende.

Du må følge sjælens kald, længere ind  – dybere ned. På vejen må du konfrontere alle monstrene i dine indre labyrinter i længslen efter at vokse dig fri.

Når du vokser dig fri af det tillærte, forandres livet indefra og ud. Livet bliver da en ’ind i kroppen-oplevelse’, hvor du kan kalibrere dit indre kompas og finde hjem i dig selv.

 

Venlig, men aldrig tam

.

(Foto: Lars Mikkelsen)

 

 

 

Læs også

Sortmåne

Månens forskellige faser, indeholder forskellig energi. Nogen mennesker er mere følsomme over for de forskellige

Læs mere »