Ofte er vi meget optaget af de ydre muligheder – ydre porte til vores kraft. Måske har vi en fortælling om, at kun når sol og måne står rigtigt, kan store forandringer ske. Og der er meget kraft i de ydre porte – de ydre omstændigheder. I månens faser, årshjulet fixpunkter, årstidernes cyklus og døgnets overgange.
Men midt i livet, midt i hverdagen findes også porte. Indre døre, åbninger og porte, hvor vi enten kan læne os ind og tage kraften til os – eller læne os ud og undgå den.
At mærke forskellen og se hvornår og hvordan jeg vælger, kræver vågenhed. Det kræver opmærksomhed og villigheden til at iagttage mine tanker, føle mine følelser og mærke mine kropslige strømninger.
Jeg må undersøge hvad de fortæller mig og igen og igen beslutte mig for, hvad jeg tror på.
Det er sjældent noget jeg gør op med én gang for alle, selv om vi som mennesker er tiltrukket af ideen om, at vi kan gøre ting i et snuptag – især hvis vi har et særligt talent.
Jeg ser dog igen og igen – både i mig selv og i de mennesker jeg arbejder med, at det handler om vedholdenhed. Det handler om at møde op og vedholdende være villig til at handle på de indsigter jeg har.
Hver dag har jeg et valg. Jeg kan vælge at lave en historie om at være kraftesløs og ikke vide, hvor jeg skal hen, eller hvad jeg skal stille op med min dag og mit liv – eller jeg kan læne mig ind i visheden om, at kraften bor i mig, og at jeg gennem den er forbundet med skabelsen.
Når jeg laver en fortælling om ikke at vide, hvad der foregår, og holder fast i ikke at kunne mærke min kraft, bidrager jeg uforvarende til en adskillelse fra skabelsen. Fra det felt strømmer kun smerte og ikke-liv.
Vælger jeg i stedet at læne mig ind i visheden om, at kraften bor i mig – i hver celle og hver fiber af mit væsen, selv når jeg ikke synes, jeg kan mærke den eller høre den, tager jeg min kraft i ed.
Med bevidstheden om, at kraften er vævet ind i mit væsen, følger visheden om, at svarene ligger i mig. At det, jeg skal gøre, er at møde op og turde læne mig ind. Mærke mine kropslige strømninger, iagttage mine tanker og føle mine følelser.
Deri ligger de indre porte til min kraft og forbundetheden til skabelsen
