November mørke

November er fyldt af væde. Gamle vækstlag fra sommeren giver slip. Bladene daler mod jorden og giver næring til nyt liv. Væksten i naturen er gået under jorden. Mørket er blødt og omslutter os. Det er overgangen til vinteren, langsomhedens og kællingens årstid.

Vi er næsten ved afslutningen på året. November er eftertænksomhedens måned inden julelysene buldrer afsted. Instinktivt åbnes for et tilbageblik på året der næsten er gået. Hvad brugte du det på?

Derfor kan november mørket være barskt. Nogle beskriver det som at blive levende begravet i væde og duften af henfaldende blade – måske nærmest inden i sig selv.

Man kunne også sige, at det er måneden hvor jordforbundetheden og rodnettet forstærkes og vi får spejlet vores indre praksis. Med de faldende blade, træder vores illusioner og løgne over for os selv, frem.

Gjorde du på daglig basis noget for at skabe det ønskede liv? Hvad var dine andele i en situation – uanset om det er parforhold, dit indre liv eller klimaforandringer?

I november mørket, aftager dagslyset dag for dag frem mod vintersolhverv d. 21/12. Måneden er fyldt med væde, mørke og nedfaldne blade. Døden er nærværende – På Årshjulet er vi mellem Allehelgen og Vintersolhverv, hvor dagene er kortest og mørket fylder mest.

De næste måneder er vi tættest på rodnettet og kraften i mørket og jo mere kraft vi kommer i forbindelse med både i os selv og i naturen, jo mere synlige bliver de steder i os, hvor vi er sårede. Vi kan ikke adskille kraft og sår. Alt er Et.

Både det sunde og usunde i os bliver tydeligt i denne tid. De steder vi er selvansvarlige og kraftfulde og samtidig de steder i det  indre,  hvor det er sårede dele af os, der træffer uhensigtsmæssige og underansvarlige valg. Det kan opleves som ukontrollable pendulsvingninger, men er ’bare’ livskraft i bevægelse.

Du kan invitere kraften i mørket til at hjælpe dig til at blive yderligere rodfæstet i dig selv og se, mærke, sanse dig selv og få et mere retvisende selvbillede.

Langsomheden er fremherskende i den mørke tid – i hvert fald når vi tør følge de impulser, der strømmer fra mørket dybt i os. Ordene er langsommere. Der er længere imellem dem. Vores måde at bevæge os på er lidt langsommere, måske endda lidt tungere. Behovet for søvn og tilbagetrækning er større, og Kællingens hvisken er lettere at høre. Du kan invitere november mørket til at hjælpe til til bedre at kunne høre din indre kællings hvisken. Du kan bruge mørket til at finde mod til at blive din egen 1. prioritet. Ikke for at flygte fra det svære i dig, men derimod møde det med omsorg, mildhed og venskab. November mørket er tiden for indre relationsarbejde, det er tiden for at møde alle dele af dig selv med loyalitet, venskab og interesse.

Måske ser du kun den ene del af pendulet i dig som en enorm kraftfuldhed – og de sårede dele i dig som noget der skal fixes eller undgås – men det kan være tid til at møde ALLE dele i dig selv med mildhed – også de sårede dele. Ikke for at fikse dem eller have et agenda om heling og forandring, men for at anerkende, at også de dele er dig. Også de dele er forbundet med Skabelsen og er en kilde til liv og til kraft.

I november mørket har du to valg som jeg ser det: du kan for(dømme) de sårede dele i dig og i verden eller møde dem med mildhed, interesse og et ubetinget venskab.

Du må møde op. Lytte. Mærke. Sanse hele dig – også kroppen – og møde det, du opdager, med ubetinget venskab.

Du må være venlig, men ikke tam. Når du bliver tam, tæmmet og tillægger intellektet større værdi end kroppen og det instinktive, mister du forbindelsen til livskraften og livsdueligheden.

Måske opdager du, at du, som mange andre mennesker, har en ulyst til at vide. En ulyst til at gå på opdagelse i det svære, fordi en del af dig tror eller håber, at du ved at holde dig uinformeret kan slippe for en del af ansvaret. Er det tilfældet, omfat da din opdagelse med venlighed og find ud af, hvad du  vil gøre ved det, du opdager i november mørket. I dig og i verden.

Venlig, men aldrig tam

Foto: Lars Mikkelsen

 

Læs også