Omkring den 24 december fejrer man en masse steder i verden Jesu fødsel. Uanset om det har bund i faktuelle historiske begivenheder eller ej og om man bekender sig til en religiøs retning eller ej, vil selve det at så mange mennesker igennem så lang tid, retter opmærksomheden mod en bestemt begivenhed, skabe en impuls. Det vil skabe en bevægelse i energien eller en åbning, som man kan surfe på – uanset om man er troende kristen eller ej.
Set fra mit synspunkt, ligger der en åbning eller måske nærmere en mulighed for manifestation af kærligheden som bærende impuls, i juledagene.
En måde at tolke legenden om Jesu fødsel er, at Guds søn fødes blandt menneskene. Han bærer en impuls, som gennem aktive handlinger, fortællinger og manifestationer, skal minde menneskene om, at Kærligheden er inde i os. Storheden er i os.
Vi skal bare turde lade den udfolde sig.
Vi kan lade den ’bedste’ eller dybeste del i os komme til orde og lade den del blive den bærende del i vores måde at være til stede i verden på. Den del af os, som har en fritflydende evne til kærlighed, til glæde, til medfølelse. Inde i dybet af os ligger den evne. Måske er den dækket af alt muligt vraggods, gamle oplevelser og tankemønstre, der blokerer den eller dækker for den. Vraggodset er ikke et problem, det er en del af os og samtidig er det er vejviseren eller døråbningen ind til det flow af kærlighed, som er vores naturlige tilstand.
Tillader du dig selv midt i julestressen at opdyrke en blødhed og en følelse af taknemmelighed over Livet, baner det vej for Kærligheden som impuls.
Bare at sige TAK. Ikke nødvendigvis med ord, men med fokus indeni dig. Nogle dage vil følelsen af taknemmelighed være stor, nærmest jordrystende. Den vil forbinde dig med Skabelsen, med Livet og dit indre formål.
Andre dage er den sværere. Måske næsten ikke mærkbar, fordi hændelser i dit liv eller dine omgivelser skygger for den.
Prøv at huske den – især på de dage. Værn om den, som en spæd spire, der skal vandes og næres for at vokse og gro. Øv dig i at fokusere på skønheden i Livet, sanseligheden, de små ting der optager dig, børnenes latter, naturen.
Taknemmeligheden er en måde at leve på – og den har intet med underdanighed at gøre. Tværtimod. Det er en holdning til Livet, hvorved du med hvert åndedræt forbinder dig med Skabelsen og Kærligheden og siger JA til livet.
Med ønsket om en kærlighedsfyldt jul fyldt med mildhed.
/ Tanja
(Foto: Lars Mikkelsen)
