I dag flammer Skt. Hans bålene over en stor del af landet. Det siges at være Johannes Døberens fødselsdag vi fejrer ved Skt. Hans. Vi fejrer og helligholder nu to mænds fødselsdage: Jesus og Johannes Døberes, i stedet for årshjulets to vendepunkter mellem lys og mørke. Vintersolhverv og sommersolhverv er erstattet af Jul og Skt. Hans.
Til Skt. Hans brænder vi endda en dukke af en heks af på bålet – billedet af der kvindelige utæmmede, der tilintetgøres – vi ser heksen, kællingen og det utæmmede som ondt, utilregneligt og farligt.
Måske siger vi, at det intet betyder, – at det bare er tomme ritualer, højdepunkter på året som vi bevidst eller ubevidst markerer, men i dybet af de fleste kvinder, vil det have en betydning, at det utæmmede, kvindelige brændes på bålet.
For mig er Skt. Hans en mulighed for, bevidst at vælge, at min indre kællingen får lov at få næring – hun får plads, jeg undsiger ikke den del af mig eller underspiller den, men giver den plads og næring til at fylde mere, år for år.
Samtidig sender jeg i tankerne en tavs tak og bøn til de tusindvis af kvinder og mænd, som gennem tiderne er blevet udskammet, udstødt, straffet eller brændt på bålet for at udleve det utæmmede visdomsaspekt. Jeg kan ustraffet lave det jeg laver i dag og skrive en bog om den kvindelige lyst. Jeg bliver ikke brændt af pøblen eller kirken, men det sker stadig rundt i verden at kvinder forfølges, fordi de stikker ud fra mængden og lader deres indre heks, magiker eller kælling få frit løb.
Hil heksen, kællingen, magikeren, vølven og det urkvindelige utæmmede visdomsaspekt.
Må bålene få den utæmmede kraft i os alle til at blusse.
Venlig, men aldrig tam
(Vil du læse mere om det utæmmede, kvindelige visdomsaspekt, kan du gøre det i ‘Kællingens Bog’ eller ‘Bag den røde dør’)
