At tage min stemme tilbage

Når en anden skriver din livshistorie og tager magten over fortællingen, mister du alt..

..det kunne have været overskriften for en del af mit liv og min rejse, hvis jeg ikke havde insisteret på at bryde det mønster.

Jeg har nu skrevet min fortælling. Ad flere omgange. Beskrevet min oplevelse af virkeligheden og min vinkel på mit Liv. Det har hver gang været en handling af Kraft.

Ofte bliver jeg spurgt om hvordan jeg har gjort – hvad min opskrift er – af andre, der har den samme længsel efter at tage ejerskab over sit Liv og sin historie.

Jeg har ikke en opskrift – eller 10 nemme trin jeg kan give videre. Jeg kan kun bære vidnesbyrd om at det er muligt – selv om du har en meget svær baggrund.

Min vej har været ordene.

Først måtte jeg vedkende mig, at min oplevelse af min baggrund adskilte sig væsentligt fra omgivelsernes oplevelse. Det tog tid. Tvivlen dansede og med den tilliden til mine sanser. Jeg begyndte at skrive. For mig selv og til mig selv. Ikke for at skrive en bog, en blog eller for andre skulle læse med, men ordene blev mit rodfæste. Det sted jeg søgte hen og rejste mig fra, i et forsøg på at tage ejerskab over min Kraft og mit Liv.

Jeg har skrevet i årtier, altid i hånden og har stabler af notesbøger liggende, fyldt med brudstykker og indsigter.

På et tidspunkt blev det afgørende for mig at udgive det jeg skrev. Ikke i håb om at andre læste med, men som en del af processen med at sige: “Det her  er min stemme. Det er mit indlæg i debatten om mit Liv og min historie, alene loyal over for mig selv”. Det blev til en stribe af bøger, som hver gang skabte en bevægelse i rodfæstet og gjorde det stærkere. Jeg skrev mig tryg.

Jeg er den, jeg er, i kraft af det Liv, der ligger bag mig.

Jeg tror på mig.

Og jeg troede, at jeg nu “havde sagt det højt”. I det skrevne ord er jeg tryg, det er min sfære. Den næste ring i vandet, var at indlæse bøgerne som lydbøger. Noget jeg anså for at være unødvendigt, idet bøgerne jo lå på skrift. Men jeg opdagede, at min følelse af at det var unødvendigt, bundede i frygt. At sætte min fysiske stemme til mine ord, ville tilføje et ekstra lag af Kraft og synlighed og derfor var det skræmmende. Jeg veg tilbage, fandt gode undskyldninger og udsatte det i flere år, indtil jeg så, at det handlede om frygt og derfor valgte at bruge frygten som vejviser og sætte lyd  til historien.

Hvorfor føles det så farligt at koble min fysiske stemme, min lyd til historien, tænker du måske? Bøgerne er jo allerede derude..? Mit bedste svar er, at stemmen tager os ned i kroppen. Rodfæster ordene, giver dem ekstra tyngde og synliggør dermed afsenderen: i dette tilfælde mig. Deraf frygten, fordi jeg tidligt i livet har lært at det var mest trygt at ‘tie stille’.

Lydbøger

“Kraften i Mørket”, som er min nyeste bog, har jeg  også indlæst som lydbog. Det betyder, at alle mine bøger  nu er indlæst som lydbøger – med min stemme. Fordi jeg er selvstændig uden et stort forlag i ryggen, er dørene til fx Mofibo lukket, men du kan finde lydbøgerne på e.bog her.

Nogle af bøgerne har biblioteket også taget ind, både som trykte bøger og lydbøger. Find dem på bibliotek.dk

Alt er en handling af Kraft

Fra det synspunkt bidragerhvert valg, jeg træffer, enten til at øge adgangen til min  Kraft og forbinde mig dybere til min sjæls vej – eller mindske kraften og forbindelsen til sjælens vej. 

Ingen valg er neutrale eller gratis.

Podcast

Næste lag i at bruge stemmen til at tage ejerskab over min historie og min oplevelse af virkeligheden, er den række podcasts jeg laver sammen med Tony Evald Clausen, min gode ven og bror i ånden. Planen er at lave en podcast omkring hver bog, du finder dem der, hvor du hører podcasts eller via  linket her. De første er udkommet: ‘Kraften i Mørket’, ‘Bag den røde dør’ , Krigerens Bog’ og ‘Min mors datter’.

Det er en krævende proces – allermest fordi det at sige det højt – at bruge ikke alene ordene, men koble det med min fysiske stemme – indimellem stadig fylder mig med ubehag. Og samtidig føles det som et afgørende og frigørende skridt.

Og måske er livet ofte sådan: at det der fylder os med mest frygt, også er vejen til at stå ved sin Kraft.

Læs også

NYHEDSBREV