Vi er på vej mod sommeren og månen er aftagende.
Når månens segl bliver tyndere nat for nat, for, for en stund, at forsvinde, er det sortmåne. Lyset trækker sig tilbage, og mørket fylder mere. Månens lys set fra jorden er mindst. Det kan virke, som om Månen er fraværende.
Når Månen er ’sort’ og ikke synlig fra jorden, er den magiske kraft stærk. Langsomheden er fremherskende, og den utæmmede Kraft er stor. Den utæmmede Kraft puffer til os, opfordrer os til at turde se og forholde os til virkeligheden. Når vi tør gå ind i mørket, under jorden og forbinde os med rodnettet, tager vi vores urkraft i ed.
Sortmånen er den utæmmede krafts tid. Sortmånen er Kællingens, den mandlige magikers, heksens og Vølvens enemærker. Magien og kraften er stærk. Utæmmet bølger den i dybet af os og hvisker om at vokse sig fri. Sortmånen minder os om at gå til Kilden i os selv og forbinde os med blodet, mørket, Heksen og Gudinden.
Sortmånen åbner porten til det urkraften og påkalder kraften fra dybet. Den kraft, som er nedarvet gennem æten. Den visdoms kraft, som viise kvinder og mænd i æoner af år har trukket på, for at overleve og skabe liv omkring sig. Den kraft, som kvinder og mænd har trukket på, for mod alle ods at skabe magi og videregive den visdom, der uhæmmet flyder i det utæmmede.
Sortmånen minder os om tilbagetrækning og refleksion. Den kalder på langsomhed, på at sætte hastigheden ned og holde pauser. Kraften bliver stærk, samler sig i mørket, inviterer os dybere i os selv, for med nymånens voksende energi igen at manifestere sig og blive synlig i verden.
Nogen gange føles den medfølgende energi ubarmhjertig. Som en naturkraft der længe har været tæmmet og nu bryder igennem – ubønhørlig og kompromisløs – forandrer den alt på sin vej gennem dig, mens den bygger bro mellem dit indre og din ydre verden.
Sommerens energi kalder på synlighed – den kalder på, at du folder dig ud. Den kalder på, at du retter dig op, træder frem som det vibrerende væsen, du er, og vedkender dig forbindelsen til Skabelsen. Når du vedkender dig, at Livet bruser igennem dig, og vi alle er forbundne, kan Livskraften og vitaliteten pulsere i dig. Selvfølgelig vil det puste til frygten. Selvfølgelig vil det bevæge de steder i dig, hvor du holder dig tilbage, og frygten har tag i dig.
Se på det med nænsomhed og tillad samtidig dig selv at mærke kraften røre på sig i dybet, mens den kompromisløst kalder på dig: længere ind, dybere ned.
