At leve med frygtløshed

WORKSHOP OM FRYGT OG FRYGTLØSHED

5. oktober 2024 kl 10-16 

“Frygtløshed er ikke fraværet af frygt, men at kende sin frygt og være fri til at træffe valg, fordi frygten ikke har magten. 
At leve med frygtløshed er helhjertet at stille sig til rådighed for livet og være sig selv tro”.

Set fra mit perspektiv er det sådan, at hvis man vil være sig selv tro og fri til at udleve sin Kraft, sin essens og sine drømme, må man kende sin frygt. For kender man ikke sin frygt, er man styret af den – i større eller mindre grad. 

Man vil for eksempel være fristet til at underspille eller indgå sære kompromiser. Det er ikke nok at kunne ‘holde frygten ned’, hvis man virkelig vil leve med frygtløshed, må man kende sin frygts væsen. Også den del af frygten som er forklædt, og som ikke ved første øjekast ligner frygt – men nærmere manglende fokus eller en uendelig række af overspringshandlinger, når man skal igang med at handle på det man længes efter eller drømmer om.

Spørger  du dig selv om, hvorfor du ikke kommer i mål med det du gerne vil? Hvorfor får du ikke handlet? Hvorfor får du ikke gjort det du ved gør dig selv godt? Et af svarene kunne være, at der er kamufleret frygt på spil. Kamufleret frygt er impulser, der ikke umiddelbart ligner frygt, og som danner en grundstemning af ufrihed og hindrer dig i at udleve det du længes efter.

Den subtile frygt er ofte skjult. Den ligner måske ikke frygt ved første øjekast, men når vi begynder at afdække den subtile frygt lag for lag, ender vi ved den samme grundfrygt: forkert, forladt, fortabt.

Det føles farligt at føle sig forkert. Forkert, fordi man træffer anderledes valg end de gængse, og måske ikke helt passer ind. Forkert i forhold til gruppen og de skrevne eller uskrevne regler. Forkerthed kobles ofte med en frygt for afvisning eller at blive forladt, fravalgt og måske udstødt af gruppen eller i hvert fald være udenfor, fordi man ikke vælges til.

De kan give en frygt for mangel på eksistensberettigelse, hvilket kan medføre en følelse af fortabthed. Fortabt fordi man måske frygter ikke at kunne klare sig alene uden gruppen, hverken økonomisk, praktisk eller socialt. Det kan endda være, at frygten for at være forkert-forladt-fortabt betyder, at vi gør hvad som helst for at passe ind og skjule, at vi er ’forkerte’. Måske former det sig som en uendelig række af gøremål for at passe ind som en velopdragne og pæne mennesker. Vi bliver flinke, veltilpassede og tjenestevillige for at undgå at blive udstødt og forladt. Vi tilpasser os gruppens holdninger til hvad der er acceptabelt og ønskværdigt.

Til dig

Noget af det stærkeste du kan gøre, er at lære din frygt at kende. Invitere frygten frem i lyset. Og lade frygten tale /fortælle. Ellers vil frygten styre dig ude fra skyggerne, i kanten af dit synsfelt.

Frygt er sjældent rationel. Den vil måske endda opleves uforståelig, uforklarlig og ulogisk. Måske vil din frygt ved første øjekast ikke give mening.

Du kan ikke iagttage din frygt på sikker afstand og prøve at regne den ud.

Mit bedste råd er derfor, at du med stor nysgerrighed begiver dig på en opdagelsesrejse ind i frygtens væsen.

Du må turde nærme dig frygten, sætte din logiske tænkning på pause og i stedet for sanse og mærke frygten imens du læser.

Når du vælger at kalde frygten frem for skyggerne og får øje på hvordan den styrer en (stor) del af dit liv og dine valg, vil du sikkert i perioder blive modløs, måske endda føle dig magtesløs. Husk da, at den subtile frygt engang har haft et formål. Den har skullet holde dig i sikkerhed fra at blive afvist, eller måske endda skulle holde dig i live.

 

OBS

Du skal være oprigtigt interesseret i at arbejde med dig selv og kunne rumme at være i en gruppe og tage personligt ansvar for din udvikling.

Formålet med workshoppen er at møde det frygtsomme i dig med nænsomhed og derigennem få en dybere kontakt til din Kraft,  bliver friere til at træffe valg, der gavner dig. 

Redskaber

Hensigten med dagen er at skabe et kraftfuldt kærlighedsrum med fokus på frygt og frihed. 

Vi vil bevæge os ind i frygten og de tillærte overbevisninger omkring  frygt og frihed gennem indre oplevelser og meditationer, kropslige sansninger og fortællinger. Fremfor alt vil vi tillægge de indre indsigter værdi, lytte opmærksomt og skabe rum for, at du oplever hvor frygtløst du kan leve, når  du lærer din frygt at kende.

Formålet er, at du kommer i bedre kontakt med alle dele af dig – både de frygtsomme og de frygtløse, så du får fat i hvordan du kan navigere i frygten og blive fri til at handle. 

Det praktiske

Lørdag  5. oktober kl. 10-16. 

Pris:  kr. 2100,00 som inkluderer en notesbog, lidt frugt & sødt, kaffe, te 

For at komme i dybden med hver enkelt deltager, er der kun 10 pladser.

Workshoppen foregår i mine lokaler i Svendborg. Adressen er Skattergade 34D, 5700 Svendborg.

Tilmelding  på tanja@tanjaeskesen.dk.

Har du spørgsmål eller er i tvivl om workshoppen er noget for dig, så mail eller ring til mig på 2364 6492

Du modtager en mail, med bekræftelse på din deltagelse, når du har betalt.

Tilmelding er bindende og kursusafgiften betales ved tilmelding.

Betaling via mobilepay 47294 eller overførsel til bank: 0815 8159685153

Bliver du forhindret i at deltage i et kursus og melder afbud, skal afbuddet ske mindst 30 dage før kursets afholdelse, for at du får din betaling retur.

Du kan se forretningsbetingelserne her

DET SIGER ANDRE OM TANJA…

‘Tak for det billedetæppe du vævede over mit liv, som fik alting til at falde på plads i mig! Tankevækkende og en fin oplevelse. Jeg er taknemmelig.

“Vis, autentisk og forbundet som få. Kilde/hjælp til store indsigter for mig. Kæmpe inspiration på grund af den åbenbare forbundethed. En sjæl med sjældne udlevede kræfter, nænsomhed og tålmodighed. En klangbund som gir genlyd helt ind hvor forandring blir muligt. Tak “

 

‘Den genkendelse og det klarsyn Tanja møder mig med, når jeg ikke kan rumme min indre tilstand, er afgørende for, at jeg kommer videre og over tid kommer mere og mere i kontakt med min egen indre kraft og samtidig bliver i stand til at genkende og rumme min sårbarhed, så jeg ikke bliver ved med at gentage mine gamle tanker – og handlemønstre. Tak for det Tanja”  – Lis

 

”Hej Tanja. Tak for i går. Det var på flere måder en stor oplevelse. Jeg har svært ved at begribe storheden i budskaberne – og samtidig giver det dyb mening på en måde, som jeg ikke kan beskrive med ord. Tak” – Anja

Læs også

NYHEDSBREV