21.8.24
De oplevelser du har fået gennem livet, kan føles som at have fået hjertet knust. Men tør du holde hjertet åbent i stedet for at følge impulsen til at lukke det og forskanse dig, betræder du vejen mod frygtløshed. Jeg taler ikke om at være grænseløs, men om at stille dig til rådighed for Livet med åbent hjerte, selv om hjertet er frygtsomt. Stille dig til rådighed for at elske Livet. Elske at være levende og leve uden forbehold.
Det åbne hjerte åbner andre hjerter – det indgyder andre mod til at være nøgne, ærlige, synlige som sig. Frygt forskanser og gør dig hård. Frygten skaber afstand til Livet, fordi du trækker dig sammen og beskytter dig i et forsøg på at være urørlig og usårlig. Men prisen er høj: du taber forbindelsen til dig selv og verden.
Frygt smitter, men det gør frygtløshed også. Tør du løbe risikoen for at blive såret eller afvist, i visheden om, at selv dybe sår heles, får du adgang til en dybere del af din Kraft. Har du modet til at møde Livet og klæde dig nøgen for Livet, er det en rituel handling.
Det knuste hjerte bereder vejen til frygtløshed, da det åbner og aktiverer grundsåret. I grundsåret bor Kraften. Du kan erklære dig klar til at omfavne Kraften og tage din egen Kraft i ed og sætte den i anvendelse, eller du kan bruge Livet til at flygte og bevidstløst lade dig fortære af frygten.
Tillader du din indre ild, din passion at antænde det knuste hjerte, bliver det som at have ild i hjertet. Du kan brede vingerne ud og stå i alignment. Synligt og åbent over for dig selv kan du helhjertet vedkende dig hvad du ønsker dig. Af dig selv og af Livet.
Ikke for at hele det knuste hjerte, men at turde gå ud i Livet og vide, at uanset hvem der ellers er der for dig, er du der for dig. Du må turde være blød. Mild. Kun sådan kan ilden rejse sig og give Liv. Blødheden og inderligheden giver ilden muligheden for at rejse sig, og lade hjertet blomstre. Du bliver åben og tilgængelig for Livet, men aldrig grænseløs.
Da er det muligt at hengive dig og lade Livet og Skabelsen blive levet igennem dig. Fra det felt er tro og tillid ikke noget, du skal præstere eller frembringe, det opstår som konsekvens af at have dit hjerte åbent, turde lytte til din intuition og hengive dig til Livet og Skabelsens dans.
Gennem hengivelsen forbindes du med Skabelsen. Gennem hengivelsen forbinder du dig med din plads i Livets cirkel. Ikke som noget du aktivt skal gøre eller præstere, men som noget der opstår indefra i erkendelsen af, at alting i virkeligheden er ’på plads’.
I det felt i dig opløses illusionen om, at du med dit aktive sind skal gøre noget for at være forbundet med dig selv, verden eller Skabelsen.
(En bid fra min nye bog: ‘At leve med frygtløshed’. Den udkommer 31.10.24)
