Månen er igen aftagende – snart er et sortmåne.
Når Månen er aftagende, når dens segl bliver tyndere nat for nat, for, for en stund, at forsvinde, er det sortmåne. Lyset trækker sig tilbage, og mørket fylder mere. Månens lys set fra jorden er mindst. Det kan virke, som om Månen er fraværende – det er sortmåne.
Månens gang over himlen er cyklisk. Den tiltager, vokser sig frem af mørket, bliver fuld, for igen at aftage og blive mørk. Månens faser minder os om det cykliske Liv – om forbindelsen til det urkvindelige, om forbindelsen til kællingens kraft.
Når Månen er ’sort’ og ikke synlig fra jorden, er den magiske Kraft stærk. Langsomheden er fremherskende, og den utæmmede Kraft er stor. Den utæmmede Kraft puffer til os, opfordrer os til at turde se og forholde os til virkeligheden. Når vi tør gå ind i mørket, under jorden og forbinde os med rodnettet, tager vi vores urkraft i ed. Derfor er sortmånen særlig vigtig for din indre kælling.
Samtidig er vi på vej ind i vintermørket, hvor Kraften er trukket under jorden. Det er kællingens årstid og kombinationen af vintermørke og sortmåne, vil kalde endnu mere kraftfuldt på din indre kælling.
Sortmånen er den utæmmede, kvindelige krafts tid. Sortmånen er Kællingens, Heksens og Vølvens enemærker. Den kvindelige magi og kraft er stærk. Utæmmet bølger den i dybet af os og hvisker om at vokse sig fri. Sortmånen minder os om at gå til Kilden i os selv og forbinde os med blodet, mørket, Heksen og Gudinden.
Sortmånen minder os om tilbagetrækning og refleksion. Den kalder på langsomhed, på at sætte hastigheden ned og holde pauser. Kraften bliver stærk, samler sig i mørket, inviterer os dybere i os selv, for med nymånens voksende energi igen at manifestere sig i verden.
Sortmånen åbner porten til det urkvindelige og påkalder kraften fra dybet. Den urkvindelige kraft, som er nedarvet gennem æten. Den Kraft, som kvinder i æoner af år har trukket på, for at overleve og skabe Liv omkring sig. Den kraft, som kvinder har trukket på, for mod alle ods at skabe magi og videregive den visdom, der utæmmet flyder i det urkvindelige.
Nogen gange føles sortmånens medfølgende energi ubarmhjertig. Som en naturkraft der længe har været tæmmet og nu bryder igennem – ubønhørlig og kompromisløs- forandrer den alt på sin vej gennem dig, mens den bygger bro mellem dit indre og din ydre verden.
Måske mærker du det som en rastløshed eller spændinger – en buldren af energi i kroppen eller sindet, der ikke har nogen bestemt retning. Vi spænder imod forandringen, vi prøver måske endda at hæmme sortmånens kald på det utæmmede. Vi klemmer knæene sammen og stritter i instinktivt imod.
Vi identificerer os med det der har været – det stivnede lag i os, som ligger mellem vores inderste og virkeligheden. Frygten rumsterer og hvisker os måske i øret, at det er ’forkert’ og farligt. Ukontrollabelt.
Til dig
Tør du byde sortmånens energi velkommen og lade din kraft rejse sig, kan du læne dig ind i din indre kælling og lytte til din sjæls hvisken.
På denne sortmåne bliver det tydeligt, om du nogle gange viger udenom, når din sjæl hvisker til dig.
Du mærker måske endda sjælen, intuitionen trække dig i ærmet, blidt – men insisterende. Prøve at guide dig i en retning hvor der er liv, lyst og saftighed. Advarer dig om fare forude, hvis du fortsætter ad din sædvanlige vej…
Alligevel er du tilbageholdende. Lister rundt om det du længes efter at gøre.. skruer op for musikken eller tempoet – prøver at overdøve sjælens hvisken.
Inderst inde ved du det godt… hvad du kunne gøre.. hvad du længes efter.. mærke Kraften der bor i dig og kalder på det utæmmede.
Men noget holder dig tilbage. Undskyldninger, bekvemmelighed. Angsten for at stå alene og blive ‘mærkelig’ – angsten for hvad andre måtte tænke, tro og mene om dine handlinger. En dag, når du til et punkt i dig selv, hvor du simpelthen ikke kan lade være. Og med svedige håndflader og bankende hjerte tager du dig tid til at lytte til din sjæls hvisken. Og handle..
Måske er det tidspunkt kommet? lige nu? lige her?
