Månen er igen aftagende – det er snart sortmåne – kraften trækker sig under jorden, samles for igen at rejse sig i dig og i verden.
Når Månen er ’sort’ og ikke synlig fra jorden, er den magiske kraft stærk. Langsomheden er fremherskende, og den utæmmede kraft er stor. Den utæmmede kraft puffer til os, opfordrer os til at turde se og forholde os til virkeligheden.
Det sætter dybe lag i bevægelse, måske føles det som om gamle smertefelter åbner sig, vånder sig og giver lyd fra sig dybt inde, dybt nede i dig.
Det kan opleves som om dine dybeste smertelag er i bevægelse, ukontrollabelt og altædende. Måske rører det ved din frygt – en instinktivt frygt for, at lader du smertelaget åbne sig, bliver du opslugt af det.
Set fra det urkvindelige felt, udspiller en anden og dybere historie sig. Kraften rører på sig, på kanten mellem forår og sommer. Det er vækstsæson. Og for at vækst kan forekomme, må vi rense de sår, der holder os tilbage. Det hjælper månefasen til, fordi den trækker os indad og nedad.
I det felt gælder visdommen om, at vil du have adgang til din de dybeste lag af din kraft, må du kende dine sår. For fra sårene udspringer en del af kraften. Der handler det ikke om at være i verden med din kraft ’på trods af’ det der er sket dig, men ’i kraft af’.
I dine sår findes adgangen til din største kraft. Pakker du dine sår ned, fjerner du dig fra Kraften og dermed forbindelsen til Skabelsen.
Når du tager dig af dine sår, tillader dem at springe op for at blive helede, lader du din kraft rejse sig – selv om det måske ikke føles sådan, fordi alt er råt, betændt og smertende. Men samtidig med at sårene heles, vokser du dig fri og træder ind i ar-klanen.
Spørg dig selv: Hvad ville kærligheden gøre?
Mærk dine sår rumstere og kalde på din opmærksomhed – og mærker du også frygten, da spørg dig selv: Hvad ville du gøre, hvis ikke du var bange?
Måske har du brug for at bede om hjælp – ikke alene fra din indre verden, men også i den fysiske verden. Måske er du tilbageholdende med at bede om hjælp, fordi du har lært, at det er et tegn på svaghed.
At bede om hjælp er ingen skam. At bede om hjælp er ikke et udtryk for svaghed, men kan derimod ses som en handling af kraft. At bede om hjælp viser, at du tager dig selv og dit liv alvorligt og ønsker at få mere Liv til at strømme ind i dit Liv
At bede om hjælp kan være en handling af kraft. Det kan være en måde at tilkendegive overfor dig selv og Skabelsen, at du tager den udfordring du sidder fast i, alvorligt.
Jeg beder også om hjælp – jeg har et netværk af mennesker jeg vender mig til, når jeg ‘sidder fast’, i erkendelse af at det også kan være en måde at vise mig selv kærlighed på.
(Foto: Lars Mikkelsen)
