Vi er midt mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn. Halvdelen af vinteren er gået. Snart er det Kjørmes, Kyndelmisse.
Tidligere gik man på denne dag forrådet igennem og var halvdelen af vinterforrådet stadig tilbage til både mennesker og dyr, havde alle en chance for, at komme raske og levende igennem vinteren.
Dagslyset tiltager lidt hver dag, det er tid til at tænde lys (eller bål) og fejre at foråret snart er på vej.
Med foråret stiger kraften igen fra jordens dyb mod overfladen. Samtidig er månen tiltagende og det er snart fuldmåne.
I folkeeventyrene sker store forvandlinger, når det er fuldmåne. Mennesker bliver til dyr, varulve eller magiske skabninger. Fuldmånen kalder på slangens energi i dig. Evne til hamskifte, forvandling og forandring, der springer dybt indefra og bliver handlet ud i verden, når timingen er til det.
Set med Kællingens og de urkvindelige væsners øjne, kommer vi under fuldmånens lys i kontakt med vores utæmmede jeg. Den del af os, der kender til at leve fuldt og autentisk, i dyb kontakt med vores indre. Den del, der hyler mod Månen af livslyst og danser nøgen i sneen og mærker de små kuldeprik mod huden.
De kræfter i os kalder fuldmånen på. Kompromisløsheden, længslen efter at leve fuldt i overensstemmelse med vores autentiske jeg – uden at gøre os mindre eller umage for at prøve at passe ind. Den frie, utæmmede del, der kender til at leve i overensstemmelse med Livets foranderlighed, påvirket af årstidernes skiften og Månens faser.
Måske mærker du det som en udefinerbar rastløshed. Eller måske mærker du det som nye ideer og impulser der strømmer, visioner og virkelyst.
Det er tiden for ny inspiration og nyt liv kan vokse fra dybet mod overfladen. Det er tid til refleksion, til at overveje om det din indre virkelighed, spejler sig i dit ydre liv.
Engang havde man tradition for ritualer omkring Kjørmes. Man gik på bare fødder på jorden, for at mærke dét der spirede i dybet. Man tog bestik af stjernekonstellationerne og prøvede at spå om et godt og frodigt vækst år.
På landet lavede man rituelle pløjning, for at sikre en god høst. Ploven i furen var billedet på mødet mellem det mandlige og kvindelige, gudinden og guden der måtte forenes for at skabe liv.
Ved Kjørmes er vi midt mellem den udadrettede, buldrende forårsvækst og vinterens endnu tilbagetrukne energi. Kraften er på vej fra jordens dyb mod overfladen.
Det mandlige og kvindelige mødes i naturen og i os – hvis vi tør lade det ske og hvis vi tør invitere den rituelle plovning ind i vore indre univers. Ikke som ploven der besejrer jorden, men som møde mellem himmel og jord – en frugtbar hengivelse og åbning.
Når vi tør hengive os til såvel det kvindelige og mandlige i os, bliver vi stærke og frie, fordi vi tør være åbne og sårbare og samtidig handlekraftige.
Selv når det stormer og rusker i overgangen mellem vinter og forår, og foråret lader vente på sig, holder vi på egen vis ligevægten. Vi bliver ikke afhængige af fixpunkter uden for os sig, men styrer alene efter et indre kompas, i erkendelse af alt livs forbundethed.
Gå ud:
Fuldmånen kalder på handling. Under Månens lys er det ikke nok at lave intentioner, indre guidede øvelser og ønskelister. Du må ud af sengen, op af sofaen og handle på det, du ser i dig selv og din (om)verden.
Fuldmånen bringer ofte en sælsom rastløshed med sig. Måske i form af søvnløshed, måske mere som en indre uro. Et kald og en længsel efter at kunne forstå alt det, der sker – både inden i dig og udenfor i verden. En længsel efter at SE.
Kæmper du med søvnløsheden, så prøv at stå op og gå udenfor.
Er vejret klart og uden skyer, vil Månelyset få alt til at se anderledes ud. Velkendte landskaber og bygninger ændrer udseende og karakter. Magien vibrerer i Månelyset og synliggør nye muligheder.
Mærk livet pulsere dybt i jorden – og mærk det pulsere i dig. Måske endda på bare fødder. Inviter til et frugtbart møde i dit indre, mellem det mandlige og kvindelige i dig. Hengiv dig til livet – lad Skabelsen blive levet gennem dig.
Fra det felt er tro og tillid ikke noget der skal præsteres eller frembringes, det opstår som konsekvens af at have et åbent hjerte og hengive dig til Livet og Skabelsens dans.
