Månen er igen aftagende – snart er et sortmåne.
Når Månen er aftagende, når dens segl bliver tyndere nat for nat, for, for en stund, at forsvinde, er det sortmåne. Lyset trækker sig tilbage, og mørket fylder mere. Månens lys set fra jorden er mindst. Det kan virke, som om Månen er fraværende – det er sortmåne.
Månens gang over himlen er cyklisk. Den tiltager, vokser sig frem af mørket, bliver fuld, for igen at aftage og blive mørk. Månens faser minder os om det cykliske Liv – om forbindelsen til det urkvindelige, om forbindelsen til kællingens kraft.
Tør vi være med alle Månens faser – både når dens lys skinner over verden, og når den er mørk, tillader vi vores indre livstræ at vokse.
Når Månen er ’sort’ og ikke synlig fra jorden, er den magiske Kraft stærk. Langsomheden er fremherskende, og den utæmmede Kraft er stor. Den utæmmede Kraft puffer til os, opfordrer os til at turde se og forholde os til virkeligheden. Når vi tør gå ind i mørket, under jorden og forbinde os med rodnettet, tager vi vores urkraft i ed. Derfor er sortmånen særlig vigtig for din indre kælling.
Sortmånen er den utæmmede, kvindelige krafts tid. Sortmånen er Kællingens, Heksens og Vølvens enemærker. Den kvindelige magi og kraft er stærk. Utæmmet bølger den i dybet af os og hvisker om at vokse sig fri. Sortmånen minder os om at gå til Kilden i os selv og forbinde os med blodet, mørket, Heksen og Gudinden.
Sortmånen minder os om tilbagetrækning og refleksion. Den kalder på langsomhed, på at sætte hastigheden ned og holde pauser. Kraften bliver stærk, samler sig i mørket, inviterer os dybere i os selv, for med nymånens voksende energi igen at manifestere sig i verden.
Sortmånen åbner porten til det urkvindelige og påkalder kraften fra dybet. Den urkvindelige kraft, som er nedarvet gennem æten. Den Kraft, som kvinder i æoner af år har trukket på, for at overleve og skabe Liv omkring sig. Den kraft, som kvinder har trukket på, for mod alle ods at skabe magi og videregive den visdom, der utæmmet flyder i det urkvindelige.
Sommer og synlighed
Solen står højt over horisonten, dagene er lange og det har lige været sommersolhverv. Sommerens energi kalder på udadrettethed, på synlighed og på blomstring.
Når sortmånen trækker os indad og kalder på at vi forbinder os med rodnettet, samtidig med at det overordnede tema er synlighed, er der smæk på energien. Man kunne sige, at der er en åbning for synligt at træde frem i din kraft og fylde dig selv og dit liv ud.
Tør du byde sortmånens energi velkommen og lade din kraft rejse sig og blive synlig, giver det mulighed for et hamskifte. En celle ad gangen gennemstrømmes og måske gennemrystes du endda af den indre kraft, den indre ild. Det kan føles heftigt, ukontrollabelt og måske endda skræmmende, fordi du samtidig slipper en del af kontrollen. Det er uvist hvad hamskiftet kommer til at betyde i dit fysiske liv og måske føles det endda forgæves, fordi du har en illusion om at være kraftesløs.
Vil du vedkende dig din kraft, må du tillægge den værdi, også selv om du ikke selv har opdaget, at du er kraftfuld. Du må tillægge dine sansninger værdi og øve dig i at se, hvem du er.. Du må turde lade hamskiftet ske, så du ikke alene bliver synlig for din omverden, men også for dig selv. I synligheden er der indbygget en sårbarhed – en nøgenhed.
At være synlig er at stå ved sin sandhed. Ikke missionerende, men stå ved den, når du bliver inviteret til det. Stå ved hvad du tror på, og hvad der er sandt og rigtigt for dig. Ikke hvad andre burde, skulle, kunne gøre med deres liv, men leve med intensitet, nerve og glød i dit eget liv. Leve fuldt, helt og kompromisløst. Sige hvad du gør og gøre, hvad du siger. At bevæge sig i skyggerne uden at blive fuldt synlig kan være en måde at holde sig selv fri på: er du ikke synlig, kan du ikke lade dig forpligte.
Så når månen og din indre kælling kalder på dig, vil du da lytte og rejse din kraft i synlighed – eller blive ved at gøre som om du er kraftesløs?
Valget er dit.
(Foto:Lars Mikkelsen)
