Af aske er du kommet…
Måske er du kommet til et sted i dit liv, hvor du har indset, at du har haft en dysfunktionel opvækst og oplevet svære ting. Du er blevet bedre til at håndtere senfølgerne af din opvækst og det du har gennemlevet, og bliver derfor ikke fanget så meget ind i de svære følelser længere. Det frigiver tid, energi, overskud – og større adgang til din KRAFT.
Måske har du endda brugt år på at arbejde terapeutisk med din baggrund, så du har fået det markant bedre og nu står et sted, hvor du tænker: “Og hvad så nu?”.
Tidligere har du måske levet kortsigtet med en klar indre opgave eller mission, fx at overleve dagen eller ugen og da det nu helt synligt er lykkedes, er din følelse af mening med livet ikke længere så tydelig. Du har jo overlevet, så hvad er meningen med dit liv nu?
Det kan være, at den frihed du håbede på fulgte med at gennemtrævle din opvækst, nu mest føles som tomhed og meningen med dit liv, ikke står klart.
Det er måske endda mere udfordrende at have fået det bedre, end du overhovedet havde forestillet dig.
Så vid at du ikke er alene!
Jeg har selv oplevet det. Og hører om det flere gange ugentligt fra klienter jeg arbejder med: at det på nogle måder er vældigt udfordrende at få det bedre.
Men hvorfor er det sådan? Hvorfor er det så udfordrende at få det bedre?
At have mere indre ro og mindre frygt, burde jo være ideelt og noget der burde være indlysende let at være i, ikke?
Og alligevel er det ofte her, man som overlever har det allersværest. Det er ofte her, der opstår en (livs) krise af meningsløshed og mørke, fordi intet længere følger de velkendte mønstre.
Mit første råd er at anerkende, at det forholder sig sådan: at det kan være svært at få det bedre.
Man er uden for komfortzonen og dermed væk fra den kendte virkelighed, som man har årtiers erfaring i at navigere i. Det kan være man opdager, at man er superstærk til at krisehåndtere, men ikke ved meget om at leve i fred med sig selv og sin omverden. Måske har man ingen redskaber til at navigere i en følelse af frihed og tryghed, fordi man ikke har erfaring for at være i det felt i længere perioder som voksen.
Og frihed kan føles som tomhed.
Alt virker måske ukendt og dermed skræmmende. Det kan være man har mere overskud, både fysisk og psykisk og det kræver jo at man gør noget konstruktivt med al den energi, hvis ikke den skal blive til en art kuglelynsenergi og rette sig mod en selv. Måske er forandringen så stor, så det ændrer ved selvbilledet og forståelsen af hvem man egentlig er og formår? Ændrer ved, hvad man tror er muligt?
Prøver man at tale med nogle om det, vil meget få mennesker forstå det. Måske siger de “Det er jo ideelt at få det bedre, så hvorfor være forpint af det? Kom nu – nyd livet lidt!” eller måske siger de:”tror du ikke bare, at du er afhængig af dit drama?”.
Det vil sandsynligvis trigge følelsen af at være et misfoster, der intet fatter eller måske endda betyde, at man bliver bange for den nye livsfase og søger tilbage på ‘sikker grund’. Genoptager gamle mønstre eller relationer, som nok er destruktive, men så velkendte at de bliver trygge. Man bliver atter utryg på en tryg måde…
Til dig
Længes du efter at gøre noget andet med din Kraft end at søge tilbage i gamle og velkendte mønstre, må du favne de dele af dig, som synes det er svært og måske utrygt at få det bedre og have meget mere energi og overskud. Dit selvbillede er under forandring og du spørger sandsynligvis dig selv om, hvem du egentlig er. Det er tid til at blive synlig – også for dig selv. Du er på vej ud i en ny zone i dit liv. Og det vil formentligt føles ukendt og måske endda farligt.
Det er tid til at spørge dig selv om hvem du gerne vil være. Hvilken form for liv vil du have?
Vejen går gennem at lade alle de frygtsomme dele få plads under din egen tilregnelige voksnes kappe. Du må favne alle dele af dig med ubetinget venskab og fritage dig selv for skylden og skammen over, at synes det er udfordrende og måske endda utrygt at få det bedre. Du må favne de dele, som nu ud af frygt holder din Kraft i et jerngreb. Det er tid til at rejse dig i din vær-dig-hed og undersøge, hvad du vil bruge dit Liv til. Det er tid til at turde drømme nyt liv frem, mens du møder dine indre, frygtsomme dele med mildhed.
Ikke på trods af det, der er hændt dig, men i kraft af.
Sådan omfavner du alt – også Kraften i mørket.
Du er den, du er, i kraft af det Liv, der ligger bag dig.
Tro på dig.
(“Af aske er du kommet” er også titlen på et podcast afsnit jeg har lavet sammen med Tony Evald Clausen – du finder det der hvor du hører podcast eller via linket her)
