… er arbejdstitlen på den bog jeg er i gang med at skrive. Det er en udfordrende rejse – at finde en vej i at både skrive om det svære og alt det liv, der alligevel kan skabes.
Derfor handler bogen ikke kun om det svære. Om seksuelle overgreb, grundsår og rovdyr, men også om at blive sin egen tilregnelige voksen og væve nyt liv. Der er intet uden det andet – skal vi stå oprejst i livet, må vi omfavne både sårene og kraften og rejse os der fra. Ikke på trods af, men i kraft af.
Selvhad
Ofte slår selvhad rod i det indre som følge af overgreb. Ubønhørligt nedgør det dig, skiller dig ad stump for stump, latterliggør og underminerer din ret til at være i verden.
Selvhadet er en vældig kraft, som langsomt vil pine livet ud af dig. Ofte ligger selvhadet vævet ind i baggrundsstøjen som en evig kommentar til din måde at være (i verden) på. Selvhadet kan være vævet sammen med frygten. Tidligt har frygten og selvhadet fået som funktion at holde dig i sikkerhed, holde dig usynlig for rovdyr. Med præcis nok livsenergi til at kunne fungere, men ikke så meget livsenergi at du for alvor var for synlig og for glad og atter risikerede at blive offer for et rovdyrs opmærksomhed.
Frygten er så stærk i sin impuls til at holde dig i sikkerhed, så den uforvarende kan komme til at skille dig ad inde fra. Endda i sidste instans tage livet af dig, fordi selvhadet driver dig til destruktive handlinger.
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige til dig, at der var en nem og effektiv måde at fjerne selvhadet på. At man kan omprogrammere det eller få det fjernet med en særlig eliksir eller et snedigt kirurgisk indgreb. Men for mig at se, er der kun én langtidsholdbar vej: meget langsomt, vedholdende og bevidst at skabe en modvægt til selvhadets og frygtens stemme.
Vægten
Forestil dig en gammeldags vægt med to vægtskåle. Den er billedet på den tone du møder dig selv med.
Den ene side af vægtskålen er tynget af frygt, selvhad, misundelse, uretfærdighed.
Den anden vægtskål er måske næsten vægtløs. Den er hjem for blidhed, mildhed, kærlighed og loyalitet over for dig selv
Du får måske lyst til at tømme den tunge del af vægtskålen. Fjerne noget af frygten, selvhadet, misundelsen på alle dem som ikke kæmper med senfølger. Men det er ikke muligt. Du kan ikke ’give slip på det’, fordi det er en del af en gammel overlevelsestruktur, engang opstået for at holde dig i sikkerhed – derfor er også den del rodfæstet i kærlighed til dig.
I stedet må du vende opmærksomheden mod den vægtskål der indeholder blidhed, loyalitet og kærlighed over for dig selv og langsomt fodrer den side og få den til at fylde.
Kærlighedstrappen
”Elsk dig selv!”
Måske er du stødt på de og ord og tænkt: ”Ja, det lyder da fortryllende,. Men hvad gør man så, hvis det føles umuligt, enten fordi man føler sig uelskelig eller fordi man simpelthen ikke ved hvordan eller hvad det vil sige at elske sig selv. Aldrig har lært det eller for alvor oplevet/ set nogle elske sig selv på en livgivende måde?
Forestil dig, at kærlighed ligesom så meget andet kan gradueres. At det er en form for trappe, hvor det øverste plateau er ubetinget kærlighed – det ultimative som vi taler om og prædiker også skal omfatte en selv. Men har man været udsat for overgreb, kan det trin føles ligeså uopnåeligt, som at række efter månen. Det er kun det sorte, tomme himmelrum man mærker – kærligheden føles uden for rækkevidde.
Ret da blikket længere ned ad trappen. Opdag, at der er adskillige trin op til kærlighedstrinnet. Der er ikke-dom, mildhed, blidhed, venskab og sikkert mange flere trin end det.
Det første trin – det mest tilgængelig og det der er tættest på, er blødhed. Mildhed. I stedet for at have blikket stift rettet mod det måske uopnåelige øverste trin, kan vi starte med at opdyrke en blød plet for sig selv. En medfølelse, der over tid vokser til venskab, loyalitet og kærlighed.
Ofte må vi starte langt nede ad trappen og gå med meget små skridt. Bare det at møde sig selv med blidhed eller mildhed kan føles umuligt. Måske rasler modsvaret bare: selvhadet raser og snapper i hjertekule. Se også på selvhadet med mildhed. Det er jo plantet i dig engang og blevet til en del af dig, som har haft som funktion at få dig til at underspille og holde dig uden for rovdyrs synlighed.
Måske kan du ikke møde din voksne del (det menneske du er i dag) med blidhed. Da må du forsøge at tænke på den unge del af dig, der har oplevet overgreb. Den du var dengang. Kan du finde en blød plet i dig selv, for barnet eller den purunge kvinde du engang var? Kan du møde den martrede del med ikke-dom og mildhed? Nogle dage vil det være lettere end andre, men gør forsøget, selv om det rejser indre storme og føles forbudt, umuligt og uopnåeligt.
Se billedet af vægten for dig. Hver gang du fodrer den ene vægtskål med mildhed, blidhed, kærlighed overfor dig selv, vil det også skabe røre i den anden vægtskål. Selvhadet, misundelsen, frygten vil give lyd fra sig. Ikke fordi du gør noget forkert, men fordi du langsomt ændrer vægtfordelingen inden i dig.
(Endnu et uddrag af ‘Kraften i mørket. Om seksuelle overgreb og rovdyr’. Bogen udkommer når både den og jer er klar – formodentligt foråret 2023. Ane Gudrun har endnu engang skabt et fabelagtigt omslag. Du kan læse flere uddrag her og her.
Med jævne mellemrum holder jeg også onlinegrupper og foredrag. hvor det er temaet – du kan se mere i kalenderen)
