Efterårsjævndøgn og fuldmåne

17.9.24

Årshjulet drejer. Energien skifter. Det er snart efterårsjævndøgn. Porten til mørket.

Når årshjulet drejer, er sløret mellem verdener gennemskinneligt – der er en åbning eller en port for at skabe forvandling, og foretage bevidste og dermed rituelle valg.

Samtidig er månen tiltagende og få dage inden jævndøgnet er den fuld – endda som en supermåne, som betyder at månens bane er tæt på jorden, og virker større end normalt. Fuldmånens lys markerer sammen med efterårsjævndøgnet overgangen til efteråret.

Fuldmånenætter indeholder deres helt egen magi – et åbent, kraftfuldt rum, hvor det utæmmede træder tydeligere frem. Kraften rejser sig fra rodnettet, og Himmel og Jord rører hinanden, mens fuldmånens lys kærtegner Jorden.

Endnu er vejret lunt, september lyset er blødt og det giver sammen med fuldmånen og energien fra efterårsjævndøgnet en mulighed for at komme særligt dybt i sig selv. Energien kan opleves ‘blød’ eller mild, men det skal man ikke tage fejl af. Den går stadig dybt, nærmest ned i rodnettet eller grundfjeldet i os. Den bløde energi inviterer til at vi favner de dybeste steder i os selv, hvor kraft og sår er vævet sammen.

Det kan være en barsk oplevelse, fordi det stiller spørgsmål ved hvordan vi forvalter vores liv og vores kraft. Stiller vi os til rådighed for livet, eller fedter vi lidt med det på afstand, mens vi afventer?

Ved efterårsjævndøgn er nat og dag er lige lange og for en kort stund balancerer lys og mørke. De næste måneder aftager dagslyset, dagene bliver kortere frem til Vintersolhverv, hvor lyset atter tiltager.

Når vi markerer efterårsjævndøgn og årshjulets bevægelse, hjælper det os til at forbinde os med det cykliske liv. Det minder os om forbindelsen til skabelsen og jorden. Vi kan bruge energien omkring efterårsjævndøgn til at hengive os og følge livets strøm, i stedet for at stritte imod.

En stor del af vores hverdag og vores daglige liv er vi i kamp med virkeligheden. Måske synes vi efteråret er ’træls’, bare tanken om at lyset de næste måneder forsvinder, sætter humøret på prøve. Måske synes vi det er ‘træls’ at grundsårene endnu en gang rører på sig. Måske stiller det endda spørgsmålet: “Holder det da aldrig op?”

Uanset hvordan vi har det med efteråret – eller de andre årstider – er de et faktum på denne del af jordkloden. Årstiderne skifter, dagenes længde forandres – det sker, uanset om vi synes om det eller ej. Og det påvirker langt de fleste af os – uanset om vi synes om det eller ej.

Vi har altid muligheden for at hengive os, være bløde og insistere på liv og vær-sig-hed, men endnu mere ved dette efterårsjævndøgn pga den fine, bløde energi. Når vi slipper kampen og ønsket om at “det skal gå væk” eller grundlæggende blive anderledes, misser vi en port til livet. Uanset om det er årstiden der skal være anderledes, eller der burde være mindre smerte i livet.

Og at energien er så fin og blød lige nu og hvisker om hengivelse til livet. kan vække gammel hukommelse om sår og om at have fået sit hjerte knust.

Hjertet

De oplevelser du har fået gennem livet, kan føles som at have fået hjertet knust. Men tør du holde hjertet åbent i stedet for at følge impulsen til at lukke det og forskanse dig, betræder du vejen mod frygtløshed. Jeg taler ikke om at være grænseløs, men om at stille dig til rådighed for Livet med åbent hjerte, selv om hjertet er frygtsomt. Stille dig til rådighed for at elske livet. Elske at være levende og leve uden forbehold. Selv når det gør ondt. Selv når det er efterår og vi er på vej ind i tilbagetrækningen og vinteren. Selv med følelsen af tab over det ubekymrede og legende i sommeren, der nu afløses af efterårets begyndende tilbagetrækning.

Det knuste hjerte bereder vejen til frygtløshed, da det åbner og aktiverer grundsåret. I grundsåret bor kraften. Du kan erklære dig klar til at omfavne kraften og tage din egen kraft i ed og sætte den i anvendelse, eller du kan bruge livet til at flygte og bevidstløst lade dig fortære af frygten.

Tillader du din indre ild, din passion at antænde det knuste hjerte, bliver det som at have ild i hjertet. Du kan brede vingerne ud i fuldmånens lys og stå i alignment, mens efterårsjævndøgnet nærmer sig. Synligt og åbent over for dig selv kan du helhjertet vedkende dig hvad du ønsker dig. Af dig selv og af livet.

Valget er dit.

Venlig, men aldrig tam

(Hvis du mærker årstidernes magi kalde på dig, er årshjulet og kællingens kraft temaet for det årskursus der hedder ‘Med årshjulet gennem Kællingens Rige’)