(Foto:Lars Mikkelsen)
Når sommerens sol og varme går på hæld, skifter alting farve. Langsomt trækker væksten sig tilbage fra den synlige del af os og går under jorden. Sommerens udadvendte Liv og blomstring skifter gradvist til efterårets og vinterens indadvendte vækst.
Efterårets energi lader dig gynge, svinge og bølge mellem det udadrettede og indadrettede. Ét for ét falmer sommerens vækstlag, mens væksten trinvist trækker sig under jorden.
Måske kæmper du imod. Måske synes du ikke helt, at du har fået sol, varme og blomstring nok til at stå igennem vinterens tilbagetrukne energi.
I det indre opleves det igen som en form for transit – en overgangstid eller et mellemrum – hvor impulserne og strømningerne ikke er entydige. Et mellemrum eller en overgangsfase, hvor sommerens udadrettede og vinterens indadrettet energi danser og brydes.
Sensommerens bløde lys giver dig mulighed for at sortere i de vækster, der er i din indre have, og nøgternt kigge på, hvilke du skal tage frø af og bringe med dig videre i den næste vækstsæson, og hvilke der er udtjente og lades tilbage.
En stille, indadvendt sortering, som ikke nødvendigvis foregår med store armbevægelser og en højlydt annoncering til Verden, men nærmere foregår i Stilheden.
Som lag af blade, der skifter farve og falder mod jorden. Nogen gang stille, vedholdende og langsomt, andre gange rusket af efterårets storme.
Stormene ilter dit indre vand, pisker op i brakvandet og lader nyt Liv strømme til rodnettet i dig, mens urkraften søger under jorden – dybere ind i Kællingens Rige.
Hamskiftet, der er indbygget i efterårets energi, efterlader dig i perioder med en følelse af sårbarhed – sommerens beskyttende blomstring og ubesværethed er faldet, og nøgent står du tilbage som et træ uden blade.
Dine valg bliver synlige – glasklart står det for dig, om du dagligt træffer valg, der giver næring til din Sjæl.
Hamskifte
Hamskiftets natur er, at lade alt gammelt skrælles væk, for at lade det nye liv der allerede er manifesteret indenunder, blive synligt.
Fuldmånen aktiverer dette felt i dig. Alt kommer til overfladen. Månen lyser, og kontraster bliver tydeligere. Månen hjælper os til at se på verden og os selv med andre øjne. Mønstre bliver tydeligere og træder frem på en anden måde.
Følelserne rumsterer og synes forstærkede. Udsvingene i følelserne er større – lykkefølelsen stærkere, og sorg synes dybere.
Lag for lag giver det gamle slip, måske føles det som at stå nøgen og ubeskyttet i elementernes rasen.
Du kan enten stritte imod – klemme knæene sammen og ønske at det hele var anderledes – eller du kan læne dig ind i hamskiftet og byde det nye liv velkommen. Uanset hvordan du tænker og føler om hamskiftet, sker det i dig. Det ER i gang.
Du behøver ikke at vide hvad de gamle lag handler om, for at få dem til at slippe – flyt istedet din opmærksomhed til den udvidelse der ligger i hamskiftet. Vær med det der er – mærk følelsen af at stå på kviksand og mismod afløses af faser af boblende livsglæde. Det er ikke et enten eller, men et både-og.
Alt står frit.
Tør du være med hamskiftet, vil du på et tidspunkt mærke fast grund under fødderne igen. En følelse af fasthed, nærmest urfjeld du nu kan rejse dig fra i din værdighed.
Du er stadig helt den samme og alligevel fuldstændig forvandlet.
Det farligst du kan gøre, er at opdage sandheden om dig selv. Da bliver du fri.
