Dragebarn

Alle kvinder bærer ilden i sig. Også som børn. Den er en del af kraften, der lever i os. Vævet dybt ind i vores væsen, celler, hukommelse og sjæl.

Når dragebarnet lever ilden, tændes ilden i moderen og hun vil se sig selv og sine valg spejlet i datterens øjne. Møder moderen ikke ilden i sig selv, kan den være endnu sværere at rumme uden for sig selv – i datteren. For ikke at skulle se sig selv og handle på det hun ser, kvæler moderen dragebarnets ild. Man kunne sige at hun bevidst eller ubevidst skyder budbringeren.

Det kan betyde, at det indre barn i datteren får til opgave at holde snoren på dragen stramt, så den ikke vækker moderens vrede. En del af datterens livskraft skal gå under jorden – ind i det skjulte.

Måske fraspaltes en del af kraften, en form for skyggekrigerbarn, der alene har det som opgave: for enhver pris at holde kraften lænket. For en hver pris holde den indre drage i snor, så den ikke vækker moderens vrede og mishag.

Datteren lærer instinktivt at tage hensyn og begrænse den synlige udfoldelse af kraften. Måske er den endda knyttet sammen med en oplevelse af, som barn at skubbe sin mor længere ind i vanviddet, smerten og ind i armene på det skævvredne, hvis datteren lader sin (drage) kraft være synlig.

Datterens kærlighed til moderen, vil betyde at kraften tones ned. Moderens velbefindende er vigtigere for datteren end hendes eget velbefindende, både af kærlighed, men også fordi datteren dybt i sig ved at hendes overlevelse er betinget af moderens stabilitet.

Til dig

Nu er du voksen. Har du et indre dragebarn, der stadig holder lænken om din indre drage, din indre ild stramt, er det tid til at give barnet fri. Det er tid til at lade dit indre barn løsne hænderne om dragens lænke – velvidende at der er en risiko for, at det skaber afstand til din mor. Dynamikken er stadig den samme. Kraften i dig, påkalder kraften i andre – også i din mor. Og har hun ikke flyttet sig og taget sin kraft i ed, vil det uvægerligt skabe afstand mellem jer.

Din overlevelse er ikke længere betinget af din mor, selv om der måske er en lille stemme inden i der hvisker, at du ikke kan klare dig uden din mors hjælp og støtte. Måske heller ikke økonomisk.

Men du er voksen. Du er livsduelig. Du kan klare dig selv – måske på rystende ben og bløde knæ i starten, men du er langt mere livsduelig end du tror. Måske er det tid til at sætte din mor uden for døren, også selv om en stemme inden i dig hvisker om, at din mor er den eneste der forstår dig og at det er synd for din mor, hvis du sætter dragen fri. Måske er du endda bange for at blive hendes bøddel, som hun har været din.

Måske vil du frygte, at dragen i dig vender sig mod din mor og sætter grænser. Spyr ild og siger: ”Nok er nok”.

Da er det tid at huske, at barnet holder den indre drage lænket af kærlighed og i et håb om at være elsket, hvis bare barnet gør sig udtilbens og lidt mere spiselig. Flinkere.

Det er tid til at lade det indre barn være elsket. Elsket af dig. Lade den del af dig slippe det tunge ansvar hun har skullet bære for ikke at trigge din mors afvisning og nedkalde en straf over dig. Det er tid til at slippe barnets oplevelse af, at du står i en umulig opgave og at dragen er for stærk for dig. Måske er du bange for at både dragen og din mor udsletter dig. Men dragen har kærlighed til dig. Uendelig kærlighed – den er jo en del af dig. En del af din kraft – det muliggør alkymi.

Med erkendelse om, at det er tid til at løsne hændernes greb om lænken og slippe din kraft fri, følger også en sorg, fordi du dybt i dig nu ved, at du må udleve dét du har anet hele dit liv. At ved at vælge at udleve den og dét du er, må du samtidig give slip på håbet om en kærlig relation til din mor – uanset om hun er levende eller ej. At vælger du lyset, kraften og kærligheden til dig selv, skaber du samtidig afstand til din mor, fordi hun stadig er i kamp med sin egen kraft. Du træder ind i lyset og samtidig træder hun sandsynligvis længere ind i sit eget mørke. Måske kan det endda give en følelse af skyld – at dit valg sker på bekostning af din mors fornuft.

Da er det tid til at huske, at også din mor har et valg – som hun har haft mange valg gennem livet. Er hun i live, kan hun stadig vælge at udleve sin kraft retvendt – det kan være det kræver et stykke oprydningsarbejde, men så længe hjertet slår, er det en mulighed.

(Uddrag af min kommende bog ‘Min mors datter – en fortælling om arven i de kvindelige slægter‘. Den udkommer 10. januar 2020. Omslaget er igen lavet af dygtige Ane Gudrun. Du kan se mere af hendes fine arbejde her http://anegudrun.dk/)

 

Læs også

NYHEDSBREV