Jeg sad i sensommersolen på trappen til gårdhaven og spiste frokost, mens jeg funderede over den forgangne nats blodmåne.
Ordene kom sejlende igennem luften: ”Det er en vild tid I lever i. En utæmmet tid”. Jeg sad lidt og smagte på ordene, lyttede efter om der var flere ord.
Pludselig var han der ravnen – lyden af vingeslag og han lander på ryglænet af liggestolen. Ordene flyder fra ham i en lind strøm:
”Blodmånen varsler om opbrud. Sammenbrud. Gennembrud. Alle mulige slags brud – vinklen på det, afhænger helt af den måde I vælger at tolke og opleve det på. Det der for den ene er et sammenbrud, vil måske udefra set være et gennembrud. Systemer vil bryde op – kan du se forskellen? Siger du ordene: ’systemer vil bryde sammen’, giver de en klang af kaos. Bruger du ordene: ’systemer vil bryde op’, gemmer der sig en form for orden i kaos. Vælg hvad fokus du vil sætte – også i dig eget liv. Læg vægt og fokus på det der står bagved ’bruddet”.
Ravnens kommunikation er som oftest præget af langsomhed – i dag er der fart på. Ordene strømmer frem.
”Som en mælkebøtte der bryder gennem asfalten. For asfalten er det et sammenbrud i strukturen – for mælkebøtten er det nyt liv – ligesom det er for den muld, asfalten har dækket og gjort ufrugtbar”.
Jeg sad lidt med ordene – smagte på dem og lyttede. Tænkte på meget af det der sker i verden – og den bevægelse, jeg så komme nedefra. Mennesker der handler anderledes, tager stilling og fører det til handling. Som en organisk bølge der rejser sig nedefra, udsprunget af en dyb impuls. Min tankerække afbrydes igen af ravnen.
”Et er sikkert – blodmånen varsler en bølge af forandring. En forandrings impuls der udspringer indefra – båret af krigerens energi. Nogle vil føle sig tilskyndede til at forandre verden og andre vil have fokus på deres eget liv. Den samme impuls med forskellig indvirkning, men konsekvensen er den samme: Opbrud, sammenbrud, gennembrud.
Krigerens energi minder sammen med blodmånen om, at alt Liv er forbundet. At alle valg har konsekvens.
Krigerens nøgleord er nærvær og synlighed – en kvalitet der ikke er knyttet til kønnet, men til den menneskelige essens. Krigeren i et menneske leger ikke gættelege og maskerader eller forøger at manipulere sig til at få noget opfyldt. Krigeren udtrykker sig klart og kompromisløst omkring ønsker og behov. Hun gør hvad hun siger, og siger hvad hun gør.”
Krigeren er ansvarlig i omgangen med andre mennesker- hun står inde for sine handlinger, vedkender sig et ansvar og spiller ikke maskerade. Ansvarligheden betyder også, at krigeren præcist ved hvor meget kraft der skal til og hvordan hun anvender den, hun nedgør ikke sig selv, men kender sine styrker og sårbarheder. Hun står i sin cirkel, står ved sig selv. Hun er synlig og handler derfra.
At krigerens energi nu bølger ind omkring jorden, betyder at I som menneskehed har muligheden for at gøre op med jeres krigsliderlighed. Krigeren ønsker ikke krig, hun ved alt liv er forbundet og krig kun medfører lidelse. Krigeren kender til frygt. Hun er ikke frygtløs, som nogle måske tror. Hun konfronterer frygten og ved dybt i sig, at det kræver mod, visdom og ind imellem dristighed at overvinde udfordringerne i livet. Hun går helhjertet ind i en situation og ved at livet og døden hænger sammen.
Hun accepterer døden som nærværende og som en mulighed og lever derfor fuldt. Hun flygter ikke fra livet, gemmer sig ikke, men er nærværende og i stand til at træffe en beslutning, når omstændighederne kræver det. Som slangen og grævlingen, tvivler krigeren ikke – hun tager bestik af situationen og rejser sig enten til et lynsnart angreb, eller trækker sig tilbage.
Den indre kriger findes i alle kvinder, men de færreste tør lytte til hende, fordi hun er kompromisløs og målrettet. Kvaliteter som kulturelt endnu i dag betragtes som maskuline og dermed upassende for en kvinde.
Når blodmånen så stærkt rejser krigerens energi i de fleste menneske, vil det medføre store forandringer. Nogle vil omfavne krigerens energi i sig, tillade den at rejse sig og blive til alt livs fælles bedste. Andre vil stritte imod det bedste de har lært og bruge den kraftfulde energi til at fodre deres indre offer. Give næring til frygten og til tankemønstrene om at verden er et farligt og utrygt sted og i en uforudsigelige forandringsproces. De vil trække sig tilbage, forskanse sig i offerets rolle, gøre sig hårde over for andres lidelse og melde ’hus forbi’ ”.
Ravnen pudser fjerene, skifter stilling, virker næsten rastløs, mens ordene danser mellem os, da han fortsætter:
”Blodmånen hjælper jer til at gøre op med troen på at det er krigeren som er hårdhjertet og offeret der er åben og sårbar. I virkeligheden er det ganske omvendt. Offeret bliver hårdt, sammentrukket i sin egen smerte og afskåret fra verden og Skabelsen. Kriger er nærværende, står i sin cirkel og føler forbindelsen til skabelsen og alt liv. Hjertet er åbent og pulserende.”
Ravnen letter fra ryglænet, flyver en runde over huset og vender tilbage. Han ser ud til at lege på vinden, nærmest blive båret af den og lade den lande sig igen. Jeg sidder med ordene, lader dem synke ind og mærker hvordan de forvandler og åbner noget inden i mig.
”Husker du det mågen fortalte dig, om at balancen kommer inde fra?”. Ravnen kigger insisterende på mig. Det er blandt andet krigerens energi, der manifesterer sig. Træder frem og tillader livet at blive levet gennem sig, mens den kobler sig med kællingens visdomsaspekt. Du har tidligere adskilt kællingen og krigeren – de er i virkeligheden uadskillelige, når det gælder den urkvindelige vej. Også det hjælper blodmånen til, så glæd dig – det er sandelig en fabelagtig tid, lad endelig dit indre få næring af månen.”
Ravnen kigger igen på mig – basker med vingerne og væk er han. Ordene dirrer dog stadig i luften:
”Det er en vild tid. En utæmmet tid”.
