Når jeg er taknemmelig, rejser jeg mig op. Brystkassen åbner sig, vejrtrækningen bliver dybere. Grundstemningen i kroppen, bliver at sige JA til livet, hvor mismod skaber sammentrækning og en stemning af at sige ’NEJ’ til livet.
Mismodet afviser både livet, men også mig selv. Det skaber en adskillelse i mig og mellem mig og skabelsen.
Når jeg siger JA, kan jeg stå frit mellem himmel og jord med fødderne i mulden og armene strakt mod himlen. At sige JA til skabelsen og min rolle i skabelsen, giver plads og rum til at handle min kraft ud.
Ikke for at være mere end – eller gøre mig større end – omgivelserne, men for at fylde den plads ud i cirklen og skabelsen, som er netop er min.Alignment er nøglen hertil. Det handler ikke kun om at have en stærk fysisk krop, men nærmere en bevidsthed omkring den krop der er – uanset dens skavanker.
Det er en måde at sige JA til Livet og virkeligheden. Når jeg retter mig op i min alignment og siger JA med hver celle i mit væsen, kan jeg ubesværet bære min kraft. Det er svært at bære noget med krum ryg og bøjede knæ. Holder jeg kraften tæt ind til mig og rejser mig i alignment, så vil det være ubesværet. Ellers vil vægten af min kraft knuse mig.
I dette felt er ingen valg gratis.
At være i alignment er en fysisk sanseoplevelse, som omfatter både min fysiske krop, min sjæl og mit mentale/psykiske overskud. At være i alignment giver en følelse af lethed og samtidig styrke. En oplevelse af at være oprejst, på plads i kroppen og med det omkring mig, sådan at kraften kan flyde frit.
Alignment er nøglen. Ikke kun som en fysisk bevidsthed eller bevægelse, men en måde at sige JA til Livet og virkeligheden og rejse mig op – både fysisk og inden i mig selv. Fylde mig selv ud.
Jeg ved i dag, at det ikke handler om at være som et krebsdyr – forskanset og usårlig bag en hård skal, men at tillade frygt og sårbarhed – i vished om, at der er en stærk rygsøjle i centrum af mig.
Kun ved at erkende virkeligheden, kan jeg vedkende mig den og forandre virkeligheden. Og det gælder i alle livets facetter – min kraft, min økonomi, min fysik og min reaktion på begivenheder. Ikke for at kontrollere og undgå, men for at kende mængden og beskaffenheden af min kraft. Ved at kende mig min kraft, kan jeg hele tiden time det og bruge den rette mængde kraft. Det giver præcision.
Jeg ved dybt i mig, at for at stå frit mellem himmel og jord må jeg være i harmoni. Jeg må stå oprejst og både være afstemt med det i mig og omkring mig. Det er ikke et spørgsmål om at fastholde status quo, men frit at kunne bevæge mig i samklang med livets foranderlige cyklus: årstidernes skiften, månens faser, liv og død samt min egen indre cyklus og strømninger.
Skal jeg stå frit mellem himmel og jord, må jeg have et stærkt rodnet. Jeg må tillade mig selv, at være dybt forbundet med den fysiske verden og trække på al den visdom, der ligger i feltet af urkraft. Samtidig må jeg tillade mig selv frit at strække mit væsen mod himlen, og tillade min krone at åbne sig.
Tager jeg ikke det rum og den plads der er mit, er der noget andet der gør. Energi søger derhen, hvor der er plads.
(Uddrag af Krigerens Bog- at leve et liv i kærlighed)
