At have en praksis

Ordet PRAKSIS kommer fra græsk praxis, afledt af prattein ‘udøve, gøre’.

Praksis er i denne sammenhæng, det vi gør og gør ofte. At bede, meditere, løbe, danse morgendans, scrolle på telefonen eller ryge kan være en praksis.

En praksis bekræfter eller forstærker dét den er vendt mod og selv om det kan være ubekvemt at gå på opdagelse i det felt, kan der være meget indsigt at hente i at se på, hvordan man bruger sin tid. For det man gentagne gange bruger sin tid på, er det man giver mest næring.

At starte og slutte dagen med at se nyheder, der giver næring til indre uro over verdens tilstand, kan være én form for praksis. At starte og slutte dagen med at have fokus på sit åndedræt og opdyrke en følelse af taknemmelighed, kan være en anden praksis. Er det ene bedre end det andet?

Ikke nødvendigvis. Det kommer helt an på, hvad man gerne vil give næring.

At have en bevidst praksis er også en måde at forvalte sin kraft, og træffe bæredygtige og selvansvarlige valg. Altså at vide, hvad man gør og hvorfor man gør det. Ikke for at undskylde sig med ’ikke at have et valg’, men erkende at vi hele tiden træffer valg, og at valgene har en konsekvens.

At have en praksis er et slow-fix, man kunne sige, at det er quick-fixets fjerne slægtning. For at have en praksis skaber ikke nogen øjeblikkelig forvandling, men skaber over tid et stærkt rodfæste. Et rodfæste, der når det er blevet dyrket vedholdende, også udsender en form for impuls og kalder en ‘hjem’ i forbindelse med det man ønsker sig af livet.

Da en praksis forstærker forbundetheden til den indre kraft, vil der ofte være frygt på færde, når man opbygger en praksis. Ikke nødvendigvis som følelsen af frygt, men ulyst, træthed, ikke at orke og ikke kunne mærke at praksis er vigtig. Derfor kan det være nyttigt at gå på opdagelse i sin frygt, hvis man opdager at praksis gang på gang smuldrer.

Mange tror, jeg taler om en benhård disciplin, når jeg taler om at have en praksis, det gør jeg ikke. For mig er disciplin målrettet mod en plan, man følger slavisk og ofte sammenbidt – uden at stille spørgsmål. På en måde har man overgivet autoriteten til noget uden for sig selv. Derfor vil jeg hellere tale om vedholdenhed og omhyggelighed. At være omhyggelig med det, man gør, og at gøre det vedholdende.

Praksis er rodfæstet i at have kærlighed nok til sig selv til, at man kontinuerligt træffer sunde, bæredygtige og livgivende valg.

At have en praksis og også forbundet med, at være sin egen tilregnelige voksne. Det betyder, at have en adfærd over for sig selv, hvor man er tilregnelig og én man kan stole på. Det er at kende sig selv og vide, hvad der giver og tager energi i ens liv, og være omhyggelig med hvad man bruger sin tid på

Ønsker man indre ro, tryghed og en følelse af stabilitet, må man vælge at gøre ting, der giver det man ønsker vokser, næring. Også i de perioder hvor det egentlig går godt. For at vedligeholde en praksis, netop når man har overskud (og måske ikke har så meget brug for sin praksis), sætter så at sige energi ind på kontoen, så der er noget at trække på, når man har brug for det praksis giver.

En praksis er et sted at vende sig hen. den er som oftest bygget af en blanding af tro, tanker og redskaber. Og at bruge de redskaber – også når man egentligt har det ret godt.

En praksis er nødt til at udspringe af noget, der føles meningsgivende, noget der opleves kærligt. Derfor kan man ikke nødvendigvis kopiere andres praksis – ikke fordi deres praksis fejler noget – men praksis passer bare ofte bedst til den der har undfanget den.

Skal en praksis kunne gennemføres vedholdende (måske dagligt) er den nødt til at passe til den, der skal vedligeholde den. Har man meget lidt tid, kan det ikke nytte noget at tro, at der er plads eller overskud til at integrere en tidskrævende praksis. Der kan man kun fejle og miste håbet. Sæt realistiske mål, som det er muligt at gennemføre.

At have fokus på noget livgivende, bare 5 minutter om dagen, vil også skabe en forandring og begyndelse til et stærkt fodfæste.

Min personlige praksis er rettet mod at fordybe kontakten til mit utæmmede væsen, min kerne, min essens (kært barn har mange navne ❤️).

Hvad skal din praksis give næring til?

Forslag til elementer til en praksis

Bøn

Meditation

Vandring

Nærværs / opmærksomheds øvelser

Åndedræt

Bevægelse

Iagttage solopgang/nedgang

Iagttage naturen