Januar er kællingens måned

Jeg elsker januar. Det er mørkt og stille. Lysfesten og solhvervet i december er veloverstået og der er nu tid og plads til ro og indre fordybelse.
Naturen er endnu stille, energien er trukket ned i jorden med løfter om det kommende forår og en eksplosion af farver og vækst.

Januar er kællingens måned, kraften ligger i mørket, rumsterer og inviterer os indad og nedad. Det er tiden som giver mulighed for oprydning. Kigger jeg bagud, er det i januar jeg har lavet de største forandringer i mit liv. Taget de største og mest kompromisløse valg – alle har de (kan jeg se nu) været støttet af kællingens energi og væsen.

En af mine mandlige mentorer kaldte mig engang for ’en værre kælling’. Jeg reagerede ved at blive fornærmet – indtil han forklarede mig, at i hans univers, var det at blive kaldt for kælling en hædersbevisningen. En kælling er en kvinde, som ikke lægger sig under for nogen eller noget, men er tro mod sit eget væsen og indre.

Kællingen er den kvindelige kraft, der ikke ligger under for omverdens krav og fordomme. Hun er helt sin egen. Hun følger sine egne, indre utæmmede veje. Hun er forbundet med blodet, mørket, heksen og gudinden. Hun kommunikerer frit med mennesker, dyr og naturen. Hun bruger ikke al sin kraft og energi på at ønske noget var anderledes, men tør at se og forholde sig til sin virkelighed. Hun elsker vildt og uforbeholdent, og er usentimental, når noget har nået en afslutning.
Kællingen bevæger sig med værdighed i erkendelsen af, at alt liv er forbundet. Hun forstiller sig ikke, sætter ikke en pæn facade op, men lader livet udfolde sig med glæde, sorg, sårbarhed og ar – med alt hvad vi indeholder.
Et af nøgleordene for januar er netop utæmmet – vejret skifter, viser tænder – nogle gange som sne, andre gange som regn. Blæst eller stille vejr med glimt af solskin og i andre perioder er solen knapt synlig.
I stedet for at kæmpe imod og ønske der var mere lys, mere sol og bedre vejr, inviterer kællingen til at vi ’går i hi’. Sætter tempoet ned og funderer over vores liv. Ikke for at lave et nytårsfortsæt, men for at lade livskraften og kreativiteten udfolde sig uhæmmet.

Kællingens kraft er stor og kompromisløs, hun lader usentimentalt gamle mønstre, tankemåde og handlinger, som ikke længere er livsduelige, dø. Hun tager bestik af jorden, lægger nye planer for forårets vækst og rydder op i det der står i vejen for den nye vækstsæson, der hvisker i jorden.
Kællingens energi inviterer til langsomhed, til refleksion. At turde se og erkende virkeligheden. Hun er den ældgamle, viise kvinde, som har set livet og ved hvad det består af. Hun har en villighed til at knuse/baldre illusioner og glansbilleder for at få ægtheden og autenciteten til at trives. Hun har evne til at sætte fingeren det ømme sted, og pege derhen hvor vi er uvillige til at SE. Se os selv, egne mønstre eller omverden.

Hun puster skånselsløst til os, der hvor vi er uvillige. Ånder os i nakken – puffer og skubber og opfordrer til refleksion og langsomhed.
Nyd det er januar. Nyd der er øer til langsomhed, sørg for at skabe dem. Inviter din indre kælling på en dampende kop te. Luk hende ind i varmen. Sid med hende og lyt til hendes fortællinger og lad hende komme til orde inde i dig. Måske som en stille hvisken eller en larmende latter. Kællingen bærer nøglen til din livskraft.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *