15.11.24
I nat vækkede månen mig. Jeg sover under et tagvindue og vågnede ved at fuldmånens insisterende lys gjorde soveværelset helt lyst.
Lige inden jeg vågnede drømte jeg om at være et dyr, der løb afsted i natten. Følelsen af bare at være krop, dyr, knurhår og sanser. Nattens dufte, vinden i pelsen og livskraft der pulserer.
Da månens lys vækkede mig, havde jeg et valg. Enten kunne jeg stritte imod og tænke: “åh nej, hvor irriterende. Fuldmånen har stjålet min søvn. I morgen vil jeg være helt smadret af søvnmangel” – eller også – sige “Hej måne – dejligt at mærke dig” – slå dynen til side og strække mig under fuldmånens lys. Jeg kan lade fuldmånens lys kærtegne min krop og kalde det utæmmede frem. Jeg kan tillade månelyset at prikke til mig og få min hud til at sitre. Jeg vågner ikke altid under fuldmånens lys, nogle gange sover jeg fortræffeligt! Andre fuldmåne nætter finder jeg ingen ro og står op og går ud.
Nogle gange vandrer jeg i skoven eller langs havet i fuldmånelyset og iagttager, hvordan alt ser anderledes ud. Uanset om jeg bader i fuldmånelyset udendørs eller gennem et vindue, er min intention den samme: Jeg byder fuldmånen velkommen og lukker den ind. Jeg beder fuldmånen hjælpe mig til at kalde endnu et lag af mit utæmmede væsen frem. Kalde det til overfladen – uden at vide hvad det betyder eller hvilke konsekvenser det har – ikke alene under fuldmånens lys, men også når dagen gryr eller i tiden efter.
Tør jeg være med alle månens faser – både når dens lys skinner over verden, og når den er mørk, tillader jeg mit indre Livstræ at vokse.
Fuldmånens gave
Og det er netop fuldmånens gave. Fuldmånen kalder på det utæmmede. Det der ligger under opdragelsen og socialiseringen. Dér hvor vi bevæger os og handler uden først at censurere os selv af hensyn til hvad andre måtte tænke.
Under fuldmånens lys kommer vi i kontakt med vores utæmmede jeg. Den del af os, der kender til at leve fuldt og autentisk, i dyb kontakt med vores indre. Den del, der hyler mod månen af livslyst og længes efter at klæde sig nøgen og danse omkring et bål – alene eller sammen med andre.
Venlig, men aldrig tam
