Allehelgen og døden

Det er efterår og vi er på vej ind i vinteren. I naturen falder bladene af træerne, formulder og giver nyt liv – ny grokraft. Vi er ved årshjulets afslutning. Det er Allehelgen.

Vintersæden såes, nyt liv gøres klart, ligger i jorden og venter på lysets og vækstsæsonens genkomst. Det samme sker i den indre verden.

Dagene omkring den 30 oktober – 1. november er magiske og vigtige dage. Det er tiden for en urgammel højtid, i mange kulturer og religioner på den nordlige halvkugle, har dette tidpunkt været markeret og helligholdt. Uanset om det har heddet Allehelgensaften, Halloween eller Samhain.

Tidspunktet er en af de 8 eger på livshjulet. Livshjulet viser det cirkulære i livet og  årets 8 fixpunkter: vinter solhverv, kyndelmisse, forårsjævndøgn, valborgaften, sommer solhverv, høstfest, efterårsjævndøgn og allehelgen.

Vi klæder os måske ud som hekse, dødninge og zombier, men bag det lag, ligger en dybere visdom. At sløret mellem verdener er tyndt, har også en særlig betydning i dit indre univers, da det der står mellem dig og din kraft er også særligt gennemskinneligt på denne tid af året.

Det er tidspunktet, hvor muligheden for at tage den dybe del af din kraft til dig, er stor. Den del af kraften i dig, som er forbundet med blodet, mørket, Gudinden og Kællingen. Det er ikke uden grund, at Allehelgens aften før i tiden var en af heksenes indvielses fester.

Når du lever livet med erkendelsen af at livshjulet er indbygget i dig, fornyer du gang på gang din forbindelse til jorden og skabelsen. Du vil ikke alene i dit inderste vide, men også i dit yderste praktisere og tale om, at livet er cyklisk: liv, død og genfødsel opstår igen og igen.

Vi fødes, vokser op, ældes og dør. Så kæmper vi mod det cykliske i os selv, fører det ofte til en følelse af forkerthed, magtesløshed og tab af Kraft. Det utæmmede og cykliske er i sin natur ukontrollabelt. At forsøge at styre og tæmme det er dømt til at mislykkes. Som at beordre årstiderne til ikke at skifte,  havets bølger til ikke at ramme kysten eller kroppen til ikke at ældes.

Døden er på sin vis selve dét, der definerer Livet, netop fordi det livet er forgængeligt.

Sløret mellem verdener er tyndt

Kraften trækker sig tilbage, går under jorden for at bruse frem igen med forårets komme. Døden er nærværende, vi kan mindes de døde, meditere på vores egen død eller bruge Døden som vejleder. Vi bærer altid både livet og døden i os, men i disse dage er det særligt tydeligt, fordi sløret mellem verdenerne er næsten ikke eksisterende.

​Det er tiden, hvor du kan invitere Døden indenfor, bruge den som vejleder og hjælper til at give livet et eftersyn. Døden er visdommen, symbolet er kraniet og knoglerne, der usentimentalt minder dig om livskraften og livets forgængelighed. Når Døden er nærværende, kan vi bruge den som vejleder. Livet bliver da intenst og kompromisløst – der er der ingen plads til lunkenhed og du kan vælge at leve fuldt.

Døden er en naturlig konsekvens af Livet. Fra det øjeblik du tager det første åndedræt som nyfødt, og lader Livet strømme igennem dig, bevæger du dig samtidig uundgåeligt frem mod din egen død.

At slutte venskab med din egen Død betyder, at du med dig bærer visheden om din egen dødelighed og lader Døden give dit Liv, Liv og mening. Måske opdager du, at netop fordi dit Liv ikke er evigt, giver det mening at se på, hvordan du bruger dit Liv, hvordan du lever og om du sætter din kraft i bevægelse for at skabe liv.

Når vi forholder os til døden, bliver nogle ting meget tydelige. Det sætter det levede liv i et andet lys. Alle slør og undskyldninger falder i dødens nærvær. Der er kun en nøgtern vurdering af, om du har brugt din kraft til at skabe liv for dig selv og andre – eller du har været tilbageholdende og ventet på det rigtige tidspunkt. Et tidspunkt som måske aldrig kom.

Du kan lade din egen forestående død hjælpe dig til kompromisløst at elske og hengive dig til Livet, eller i frygt for døden skabe afstand til Livet. Døden kan hjælpe dig til at huske, frisætte og trevle op.

Og ved netop at gøre den bevægelse – at bære visheden om din egen Død med dig – lader du din egen Død give dit Liv mening.

(Se workshoppen “Med Døden som Vejleder” 5. november 2022 )

Læs også

Længsel

Fuldmånen sætter ofte lys på en sælsom rastløshed og længsel. De sidste nætter har den

Læs mere »

NYHEDSBREV