Som Kællingens lærling har jeg lært en masse omkring værdien af hverdagsritualer.
Jeg har set, sanset og erfaret, at hverdagsritualer er en måde at tage min Kraft til mig og vedkende mig min kvindelige Urkraft. Jeg har erfaret, hvordan vi gennem ritualer flettet ind i hverdagen, former vores virkelighed og frisætter det utæmmede i os. Ikke nødvendigvis udført i en forsamling som synlige, ydre handlinger, men som private, indre bekræftelser af forbindelsen til Skabelsen.
Ritualer, båret af den kvindelige, utæmmede Kraft, er meget anderledes end tamme ritualer, en præst eller forkynder udfører for os. Hverdagsritualerne tager Kraften og det utæmmede hjem i os igen, forankrede i den fysiske virkelighed.
Hverdagsritualer er ikke hverken gode eller onde i sig selv. Kraften er neutral, det handler alene om, hvilken intention du lægger i dine ritualer. Din etik er styrende og påkalder kræfter såvel i som uden for dig, hidkaldt af din intention. Ritualerne bliver samtidig en refleksion, en spejling af dit indre, i dit ydre.
Tænk på ritualer som redskaber til at passe din indre have. Med ritualer kan du skabe Liv og vækst. Ritualer kan virke som væksthuse eller fremskyndelse på projekter. Din etik styrer, hvordan du bruger din Kraft – spørg dig selv, hvorfor du ønsker, noget skal vokse, og turd lytte til de svar, som opstår i dit indre.
Måske mærker du dig selv forbundet til Skabelsen imens, med fødderne solidt plantet i den mørke, frugtbare muld og den øverste del af dig forbundet med himlen, med hjertet åbent og kærligt. Måske mærker du det guddommelige pulsere igennem dig og mærker dig selv som bro mellem din indre og ydre verden. Alle har vi vores individuelle vej at sanse det rituelle, guddommelige felt.
Nogen mærker rummet bag rummet, floden under floden. Rituelle handlinger udsprunget af det kvindelige Kraftfelt bygger bro mellem den indre virkelighed og den fysiske virkelighed, så der kommer samklang. Når vi lader den indre virkelighed med intention og lader den flyde ud i det fysiske, virkeliggøres den. Sådan skabes magi fra den kvindelige Urkraft.
Det kan være, du lader et måltid med energi, mens du tilbereder det og ælter kærlighed i dejen mellem dine hænder. Måske bekræfter du rituelt dét, du ønsker at give slip på under brusebadet, og mærker vandet frigøre det. Måske mærker du dig selv fremmumle beskyttende besværgelser, mens du luger ukrudt langs grænsen til din matrikel og gør den beskyttet. Måske væver du nyt Liv mellem dine hænder, mens du laver håndarbejde, eller trevler gamle slidte relationer op, samtidig med du slagter en sweater og giver den nyt Liv.
Eksemplerne er uendelige. Alle er det eksempler på rituelle, dagligdagshandlinger, vi har glemt. Ved at tage den del til os igen, bekræfter vi samtidig forbindelsen til den kvindelige Urkraft og forbindelsen til æten af kvinder, som har gået før os.
Fælles for dem alle er, at det ikke er ritualer, som bæres ’til skue’, de udføres ikke for syns skyld eller for at stille nogen eller noget tilfreds – de er ikke udsprunget af underdanighed, men er alle Krafthandlinger, som forbinder os til det cirkulære Liv og inviterer spiritualiteten og Skabelsen til at blive nærværende, som en ’ind i kroppen’-oplevelse.
(Uddrag af Kællingens Bog)
