7. maj
Sortmåne
Månen er atter aftagende.
Når Månen er aftagende, når dens segl bliver tyndere nat for nat, for, for en stund, at forsvinde, er det sortmåne. Lyset trækker sig tilbage, og mørket fylder mere. Månens lys set fra jorden er mindst. Det kan virke, som om Månen er fraværende – det er sortmåne. Sortmånen minder os om tilbagetrækning og refleksion. Den kalder på langsomhed, på at sætte hastigheden ned og holde pauser. Kraften bliver stærk, samler sig i mørket, inviterer os dybere i os selv, for med nymånens voksende energi igen at manifestere sig i verden.
Tør vi være med alle Månens faser – både når dens lys skinner over verden, og når den er mørk, tillader vi vores indre livstræ at vokse.
Når månen er fuld kalder den på udlevelse, den kalder på på synlighed og på at vi handler på vores indsigter.
Når månen er mørk, giver den mulighed for fordybelse – på at vende opmærksomheden indad og nedad. Den magiske Kraft er stærk. Langsomheden er fremherskende, og den utæmmede Kraft er stor. Den utæmmede Kraft puffer til os, opfordrer os til at forholde os til hvem vi er og hvad vi står for. Når vi tør gå ind i mørket, under jorden og forbinde os med rodnettet, tager vi vores urkraft i ed. Derfor er sortmånen særlig vigtig for din indre kælling, det indre visdoms aspekt.
Sortmånen er den utæmmede, kvindelige krafts tid. Sortmånen er Kællingens, Heksens og Vølvens enemærker. Den kvindelige magi og kraft er stærk. Utæmmet bølger den i dybet af os og hvisker om at vokse sig fri og være loyal over for sig selv, sine egne ønsker og vilje. Sortmånen minder os om at gå til Kilden i os selv og forbinde os med blodet, mørket, Heksen og Gudinden.
Sortmånen åbner porten til det urkvindelige og påkalder kraften fra dybet. Sortmånen bærer samme energi som vinteren, blodet og mørket. Den urkvindelige kraft, som er nedarvet gennem æten. Den Kraft, som kvinder i æoner af år har trukket på, for at overleve og skabe Liv omkring sig. Den kraft, som kvinder har trukket på, for mod alle ods at skabe magi og videregive den visdom, der utæmmet flyder i det urkvindelige.
Ingen af månens faser kan stå alene.
Ingen af månens faser kan stå alene. Vi må spejle os i alle månens faser – både den tiltagende måne, den fulde måne, den aftagende og den sorte måne. For uden at omfavne det rodfæste sortmånen kalder på, er det svært at have Kraft nok til at rejse sig i synligheden under den fulde måne. Og uden Kraften fra synligheden og det udadrettede aspekt i den fulde måne, tørrer rodnettet ud. Det er som åndedrættet, årstiderne, kompasretningerne, den kvindelige cyklus, lys og mørke. Ingen polaritet kan stå alene – de forstærker hinanden og skaber ligevægt.
Samtidig er det forårets sidste sortmåne, vi står lige nu og dirrer på kanten til sommerens udadrettede vækstspurt. Voldermisse lægger bag os – viljen og den vilde ild rumsterer og sommerens kald på blomstring og udadvendthed ligger forude. Det er en kraftfuld og frugtbar tid for at bygge bro mellem rodnet og krone, mellem indsigt og handling.
Gå ud
Gå ud. Gå på bare fødder. Mærk den rumlende grokraft i jorden, den våde muld og alt den saftspændte vækst i såvel naturen, som i dit indre.
Det er tid til at vende opmærksomheden mod rodnettet , bore fødderne godt ned i rodfæstet og spørge dig selv om hvem du er? Hvad er dit ståsted? Hvad er dine værdier? Hvis du skulle være kompromisløst loyal overfor dig selv, hvad ville du da vælge? Det er ikke en mental øvelse, men en invitation til at mærke, sanse og omfavne føle dit kropslige ståsted. Ikke i pænhed, men derimod mærke det utæmmede i dig kalde på kontakt.
Venlig, men aldrig tam
(Du kan læse mere om månens faser og den kvindelige urkraft i ‘Kællingens Bog’.
Se også forløbet med Med Årshjulet i Kællingens Rige)
Hvad betyder det?
