Forårets sidste fuldmåne

Forårets sidste fuldmåne afrunder et sært forår, med meget sol og usædvanlig lidt nedbør. Samtidig har det blæst kraftigt de seneste dage.

Set fra det urkvindelige univers, skaber det en mulighed for at ryste de sidste af vinterens beskyttende hamme af. Dét der i vinterens indadrettede energi var en beskyttelse, men i sommerens udadrettede energi bliver en begrænsning.

Forårssolen inviterer gamle og udtjente tilstande frem i bevidstheden. Blæsten hjælper til at ruske dem løse, så fuldmånens lys kan hjælpe til det sidste store hamskifte inden sommerens blomstring. Det kan føles både livgivende og provokerende.

Hamskiftet, der er indbygget i forårets energi, efterlader dig i perioder med en følelse af sårbarhed – vinterens beskyttende ham er faldet, og forårssolens skarpe stråler skærer i øjnene. Du må på ny lære at navigere i den energi og livssituation, som blotlægges af den stærke forårssol.

Den kommende fuldmåne inviterer os til at SE og træffe valg. Den inviterer os til at SE om de valg vi har truffet i foråret, skaber de rette betingelser for sommerens vækst eller der må justeringer til.

Set med Kællingens og de urkvindelige væsners øjne, kommer vi under fuldmånens lys i kontakt med vores utæmmede jeg. Den del af os, der kender til at leve fuldt og autentisk, i dyb kontakt med vores indre. Den del, der hyler mod Månen af livslyst og danser nøgen i natten.

I folkeeventyrene sker store forvandlinger, når det er fuldmåne. Mennesker bliver til dyr, varulve eller magiske skabninger. Fuldmånen kalder på dyrekvinden i det indre og på slangens energi i dig. Evnen til hamskifte, forvandling og forandring, der springer dybt indefra. Måske lever du med at bedøve sanserne, ikke mærke hvad dyrekvinden indeni dig egentlig fortæller dig om dit liv, men fuldmånen kalder kompromisløst på dyrekvinden i dig.

Stoler du ikke på dyrekvinden i dig, på dine egne sanser og oplevelser, bliver det svært at navigere og være selvkærlig og selvansvarlig. Det bliver svært at adskille hvad der er dit og hvad der er din omverdens.

Vejen hjem går gennem det ubetingede venskab med hele dig. Ikke alene med din krop, men med din lyst og dermed det utæmmede i dig, med kællingen og slangen i dybet, med din indre dyrekvinde. Hende i dig der ved. Hende, der tør SE og sanse.

Energien er heftig lige nu, kraften er stærk og må derfor omgås med omhu. Fuldmånen hjælper til at SE hvor du lyver for dig selv. Hvor der er afstand mellem det du TROR du gør og dét der er din virkelighed.

Måske præsenterer gamle vaner og tænkemåder sig for dig og virker som ‘gode valg’, logiske valg. Ting der da ‘plejer at give mening’.

Brug fuldmånens lys til at gå på opdagelse i det der dukker op, og spørg dig selv om det er sandt? Eller bare bekvemt? Er det en måde at tæmme din kraft lidt på? Er det valg kun til gavn for dine omgivelser? Eller er det valg, der også giver dit liv, liv?

Venlig, men aldrig tam. Sådan inviterer du til, at dyrekvinden i dig får plads, tager ejerskab over din kraft og kommer fuldt til stedet i livet. Det vil åbne for en anden kontakt til dine sanser og din krop og hjælpe dig til at stå selvbevidst og seende midt i dit liv.

Tillad fuldmånens lys at hjælpe dig på vej.

Venlig, men aldrig tam.

 

Læs også

NYHEDSBREV