Sortmåne, september og dyrekvinde
2.9.24 Månen er aftagende. De sidste nætter og tidlige morgener har den været synlig som et tyndt segl på himlen, inden den kortvarig bliver usynlig. Det er sortmåne. Når Månen er ’sort’ og ikke synlig fra Jorden, er den magiske kraft stærk. Langsomheden er fremherskende, og den utæmmede Kraft er stor. Den utæmmede Kraft puffer […]
Om sortmåne og at give slip på at underspille
I morges plukkede jeg en kæmpe buket bonderoser. Fattigmandsroser. Lige nu er de fuldstændigt overdådige. De fik mig til at tænke på, at uanset hvad vi kalder den blomst – bonderose, fattigmandsrose, pæon, så tilpasser den sig ikke. Den underspiller ikke, men giver alt hvad den har i sig uden hensyn til andres bedømmelse af […]
Juli fuldmåne og tiden lige nu
2.7.23 Månens gang over himlen er cyklisk. Månen tiltager, vokser sig frem af mørket, bliver fuld, for igen at aftage og blive mørk. Månens faser minder os om det cykliske Liv – om forbindelsen til det urkvindelige, om forbindelsen til kællingens kraft. Tør vi være med alle Månens faser – både når den er mørk, […]
