Maj sortmåne

“Rodfæste, fodfæste

Sjæletid, dvæletid

Dybere ind, længere ned”.

Sådan kunne sortmånens kald lyde.

Det er forårets sidste sortmåne, vi står lige nu og dirrer på kanten til sommerens udadrettede vækstspurt. Sommerens kald på blomstring og udadvendthed ligger forude. Det er en kraftfuld og frugtbar tid for at bygge bro mellem rodnet og krone, mellem indsigt og handling.

Sortmåne

Månen er atter aftagende.

Når Månen er aftagende, når dens segl bliver tyndere nat for nat, for, for en stund, at forsvinde, er det sortmåne. Lyset trækker sig tilbage, og mørket fylder mere. Månens lys set fra jorden er mindst. Det kan virke, som om Månen er fraværende – det er sortmåne. Sortmånen minder os om tilbagetrækning og refleksion. Den kalder på langsomhed, på at sætte hastigheden ned og holde pauser. Kraften bliver stærk, samler sig i mørket, inviterer os dybere i os selv, for med nymånens voksende energi igen at manifestere sig i verden.

Tør vi være med alle Månens faser – både når dens lys skinner over verden, og når den er mørk, tillader vi vores indre livstræ at vokse.

Når månen er fuld kalder den på udlevelse, den kalder på på synlighed og på at vi handler på vores indsigter.

Når månen er mørk, giver den mulighed for fordybelse – på at vende opmærksomheden indad og nedad. Den magiske Kraft er stærk. Langsomheden er fremherskende, og den utæmmede Kraft er stor. Den utæmmede Kraft puffer til os, opfordrer os til at forholde os til hvem vi er og hvad vi står for. Når vi tør gå ind i mørket, under jorden og forbinde os med rodnettet, tager vi vores urkraft i ed. Derfor er sortmånen særlig vigtig for din indre kælling, det indre visdoms aspekt.

Klangen i sortmånen forandres året igennem. Ved VinterSolhverv når natten er længst, kommer vi med sortmånen dybest ind og ned i os selv og jorden. Ved SommerSolhverv når natten er kortest, vil sortmånen ikke kalde os nær så dybt ned. Uanset tidspunkt på året, er sortmånen den utæmmede, kvindelige krafts tid. Sortmånen er Kællingens, Heksens og Vølvens enemærker. Den kvindelige magi og kraft er stærk. Utæmmet bølger den i dybet af os og hvisker om at vokse sig fri og være loyal over for sig selv, sine egne ønsker og vilje. Sortmånen minder os om at gå til Kilden i os selv og forbinde os med blodet, mørket, Heksen og Gudinden.

Også selv om det er maj, vi er tæt på sommeren og vi derfor ikke kommer så dybt i rodnettet, som vi gør om når vintermånen er mørk, er det tid til at vende opmærksomheden ind og ned.

Det har endelig regnet, så jorden er fugtig, grokraften rumler i jorden, det er tiden for den saftspændte vækst i såvel naturen, som i dit indre.

Det er tid til at vende opmærksomheden mod rodnettet , bore fødderne godt ned i rodfæstet og spørge dig selv om hvem du er? Hvad er dit ståsted? Hvad er dine værdier? Hvis du skulle være kompromisløst loyal overfor dig selv, hvad ville du da vælge? Det er ikke en mental øvelse, men en invitation til at mærke, sanse og omfavne føle dit kropslige ståsted. Ikke i pænhed, men derimod mærke det utæmmede i dig kalde på kontakt.

Spørgsmålet er om du vil lytte