Tør vi være med alle Månens faser – både når dens lys skinner over verden, og når den er mørk, tillader vi vores indre livstræ at vokse.
Når månen er fuld kalder den på udlevelse, den kalder på på synlighed og på at vi handler på vores indsigter.
Fuldmånen hjælper os til at se på verden og os selv med andre øjne. Mønstre bliver tydeligere og træder frem på en anden måde. Følelserne rumsterer og synes forstærkede. Udsvingene i følelserne er større – lykkefølelsen stærkere, og sorg synes dybere. Månelyset får alt til at se anderledes ud. Velkendte landskaber og bygninger ændrer udseende og karakter.
Det samme sker i dit indre. Magien vibrerer i månelyset og synliggør nye muligheder.
Fuldmånenætter indeholder deres helt egen magi – et åbent, kraftfuldt rum, hvor det utæmmede træder tydeligere frem. Kraften rejser sig fra rodnettet, og Himmel og Jord rører hinanden, mens fuldmånens lys kærtegner Jorden.
I folkeeventyrene sker store forvandlinger, når det er fuldmåne. Mennesker bliver til dyr, varulve eller magiske skabninger. Fuldmånen kalder på det utæmmede i dig, på dyrekvinden i det indre.
Det kan give en oplevelse af rastløshed. En følelse af næsten ikke at kunne være i dig selv. Det er ikke uden grund, man tidligere talte om at være ‘månesyg’ (lunatic), når fuldmånen lyste.
Fuldmånen minder os om at se. Når du har villigheden til at se, ser du med hele dit væsen. Ikke alene med dine fysiske øjne, men også med dine følelser, din intuition, dit skød, dine usynlige knurhår og din hud. Hele dit væsens opmærksomhed er rettet mod det, du ser under fuldmånens lys. At se på den måde forbinder dig med dyremennesket i dig. Den del af dig, som har adgang til det utæmmede, instinktive og lysten. Det handler ikke om teknik, men om nærvær, tilstedeværelse og tillid til dine egne sansninger og erfaringer.
Når Månen er aftagende, når dens segl bliver tyndere nat for nat, for, for en stund, at forsvinde, er det sortmåne. Lyset trækker sig tilbage, og mørket fylder mere. Månens lys set fra jorden er mindst. Det kan virke, som om Månen er fraværende – det er sortmåne. Sortmånen minder os om tilbagetrækning og refleksion. Den kalder på langsomhed, på at sætte hastigheden ned og holde pauser. Kraften bliver stærk, samler sig i mørket, inviterer os dybere i os selv, for med nymånens voksende energi igen at manifestere sig i verden.
Når månen er mørk, giver den mulighed for fordybelse – på at vende opmærksomheden indad og nedad. Den magiske Kraft er stærk. Langsomheden er fremherskende, og den utæmmede Kraft er stor. Den utæmmede Kraft puffer til os, opfordrer os til at forholde os til hvem vi er og hvad vi står for. Når vi tør gå ind i mørket, under jorden og forbinde os med rodnettet, tager vi vores urkraft i ed. Derfor er sortmånen særlig vigtig for din indre kælling, det indre visdoms aspekt.
Sortmånen er den utæmmede, kvindelige krafts tid. Sortmånen er Kællingens, Heksens og Vølvens enemærker. Den kvindelige magi og kraft er stærk. Utæmmet bølger den i dybet af os og hvisker om at vokse sig fri og være loyal over for sig selv, sine egne ønsker og vilje. Sortmånen minder os om at gå til Kilden i os selv og forbinde os med blodet, mørket, Heksen og Gudinden.
Sortmånen åbner porten til det urkvindelige og påkalder kraften fra dybet. Sortmånen bærer samme energi som vinteren, blodet og mørket. Den urkvindelige kraft, som er nedarvet gennem æten. Den Kraft, som kvinder i æoner af år har trukket på, for at overleve og skabe Liv omkring sig. Den kraft, som kvinder har trukket på, for mod alle ods at skabe magi og videregive den visdom, der utæmmet flyder i det urkvindelige.
Ingen af månens faser kan stå alene.
Ingen af månens faser kan stå alene. Vi må spejle os i alle månens faser – både den tiltagende måne, den fulde måne, den aftagende og den sorte måne. For uden at omfavne det rodfæste sortmånen kalder på, er det svært at have Kraft nok til at rejse sig i synligheden under den fulde måne. Og uden Kraften fra synligheden og det udadrettede aspekt i den fulde måne, tørrer rodnettet ud. Det er som åndedrættet, årstiderne, kompasretningerne, den kvindelige cyklus, lys og mørke. Ingen polaritet kan stå alene – de forstærker hinanden og skaber ligevægt.
Venlig, men aldrig tam
(Du kan læse mere om månens faser og den kvindelige urkraft i ‘Kællingens Bog’.
Se også forløbet med Med Årshjulet i Kællingens Rige)
