Med Døden som Vejleder

Døden

Døden er en naturlig konsekvens af Livet. Fra det øjeblik du tager det første åndedræt som nyfødt, og lader Livet strømme igennem dig, bevæger du dig samtidig uundgåeligt frem mod din egen Død.

Alle slør og undskyldninger falder i Dødens nærvær. Der er kun en nøgtern vurdering af, om du har brugt din kraft til at skabe liv for dig selv og andre – eller du har været tilbageholdende og ventet på det rigtige tidspunkt. Et tidspunkt som måske aldrig kom.

Har du ikke allerede sluttet venskab med Døden, og især med din egen Død, er NU et godt tidspunkt at gøre det. Slutter du venskab med din egen Død, kan det blive et anker i Livet.

At slutte venskab med din egen Død betyder, at du med dig bærer visheden om din egen dødelighed, og lader Døden give dit liv, liv og mening. Måske opdager du, at netop fordi dit Liv ikke er evigt, får det mening af se på, hvordan du bruger dit Liv, hvordan du lever.

Og ved netop at gøre den bevægelse – at bære visheden om din egen Død med dig, lader du din egen Død give dit liv mening.

Når du møder ideen om din egen Død i øjenhøjde – ikke som noget du skal undgå eller undvige – men som en tilstand, du nærmest kan læne dig ind i – bliver de dybere aspekter af dit Liv og din Kraft tilgængelige.

Du kan lade din egen Død hjælpe dig til kompromisløst at elske og hengive dig til Livet, eller i frygt for Døden skabe afstand til Livet. Døden kan hjælpe dig til at huske, frisætte og trevle op.

Hengivelsen til din egen Død hjælper dig til bevidst at kunne vælge, hvilken arv du ønsker at efterlade dig. Ikke som fysiske ting eller ejendele, men hvad vil du give de generationer, der kommer efter dig? Hvilken arv vil du give dine børn og din omverden? Hvilke tankemønstre og hvilke fortællinger vil du give videre, og hvilke skal dø med dig?

Lever du med bevidstheden om din forestående Død, hjælper det dig til at komme fuldt til stede i Livet. Døden lærer dig, at Livet er dyrebart og afmålt og hjælper dig til ikke at fedte med Livet, men at leve fuldt ud.

Når du hengiver dig til din dødelighed, din egen forgængelighed, kan du slippe kontrollen og lade Livets strøm flyde gennem dig. Dermed får du fuld adgang til din egen vitalitet og kan skabe Liv såvel i dit eget Liv, som i din omverden.

Dødens gamle Kælling:

Inviterer du Dødens gamle Kælling til at være din hjælper, kan du transformere dit Liv indefra og ud. Hun kender til Livets forgængelighed. Hun ved med hver fiber i sit væsen, at Livet kan slutte, hvornår det skal være, og derfor lever hun fuldt ud og lukker mest muligt Liv ind i sit Liv.

Dødens gamle Kælling bruger gerne visionen om sit forestående dødsleje som målestok for sit Liv. Hun har villigheden til at forestille sig dødslejet og modet til at kigge bagud på sit levede Liv. Hun har modet til at spørge sig selv, hvad der skal justeres for engang at kunne dø uden fortrydelse. Det hjælper hende til at tage ansvaret for sine valg og sin Kraft.

Fra det felt er hver dag en god dag at dø, fordi intet lades ugjort. Der er ingen løse ender og intet ulevet Liv.

Når du lever Livet med Dødens gamle Kælling som din stærkeste allierede, lever du hele Livet som en handling af Kraft.

Dermed lever du fra en klangbund af Kraft og dyb Kærlighed. Kærlighed til dig selv og til hele Skabelsen i anerkendelsen af, at kun ved at leve fuldt bringer du din Livsdrøm til verden.