Det er en vild tid. En utæmmet tid.
Jeg sad i sensommersolen på trappen til gårdhaven og spiste frokost, mens jeg funderede over
Fakta:
Den kvindelige Urkraft ligger i dig i form af Kællingens energi. Vævet dybt ind i dit væsen, dine celler, din hukommelse og Sjæl.
Din indre Kælling er forbundet med årstidernes skiften, Månens faser, blodet, mørket, Liv, Død og genfødsel.
Hun er den utæmmede og viise del af dig, som kender til Livet og ved, at dine sår ikke er en fejl og noget skamfuldt, men derimod kilden til en del af din Kraft.
Kællingen er dit anker og dit rodnet og bærer nøglen til din Livskraft.
Hun lytter til intuitionens og Sjælens stemme.
Kællingen er den del af dig, som ikke lægger sig under for nogen eller noget. Hun vedkender sig sin Kraft og værdighed og er tro mod sit eget væsen og sit indre.
Kællingens Kraft løber i dybet. Du må søge ind i hendes rige, hvis du vil lære hendes Kraft at kende og møde den i dig selv. Du må turde følge hendes kald: ”Længere ind, dybere ned”.
Du kan læse et uddrag af bogen om hverdagsritualer.
Kællingens Bog er skrevet fra det urkvindelige felt i mig til det urkvindelige felt i dig. Den er skrevet for at manifestere en dyb del af mig – åbne den og tillade en dybere del af min Livsdrøm at komme til live. Som en kilde, der springer fra et sted dybt i jorden og på sit løb gennem lagene vækker og bevidstgør Sjælen på sin vej.
Ordene flyder fra et dybt sted i Kællingens Indre Rige for at minde mig – og dig – om, at det er tid til at rejse sig op og med værdighed stå centreret i Kællingens utæmmede Kraft.
Bogen er skrevet i bidder gennem flere år. Igen og igen er jeg vendt tilbage og skrevet endnu et stykke. I perioder har jeg troet, at der ikke var mere Liv i bogen, og jeg aldrig ville skrive den færdig. Jeg har sluppet den og ladet den ligge.
Kraften er steget op gennem bogen i bølger, har aktiveret den og bragt den frem i lyset, så endnu et afsnit kunne skrives, for så at trække sig tilbage og gå under jorden igen. Nøjagtig som det cykliske univers, den er udsprunget af.
Birgitte B: (5 stjerner ud af 5 på Saxo.dk)
22-12-2017 (Bog, paperback)
Kællingens Bog skal læses med sanserne. Med kroppen. Med sjælen og hjertet. Slå hovedet fra – smæk benene op i sofaen – og tag dig TID til at mærke ordene bevæge sig ind i dig. Når ordene begynder at bevæge sig i dig, mærker du – sanser du – at der er ‘mere end det her’. Så meget mere. Liv. Glæde. Sanselighed. Nærvær. Tilstedeværelse. At Livet som kvinde er bredere, større og dybere, end du husker – eller måske aldrig har opdaget. Endnu. Mange kvinder vågner i denne tid – føler sig forvirrede, rodløse og hjemløse – indeni og udenpå. Selvom de i bund og grund er på vej hjem. Kællingens Bog forklarer og viser vejen ved at tale til kroppen og ikke til hovedet. Fordi det er vejen videre. For kvinder. Og for verden. Forbered dig på en anderledes læseoplevelse. En følelsesmæssigt oplevelse, som både kan være smuk og hård. Lærerig og tankevækkende. Jeg kan ikke anbefale denne bog til alle kvinder nok – LÆS DEN!
Annette Kjær B (5 stjerner ud af 5 på saxo.dk)
04-01-2018 (Bog, hæftet)
Kællingens bog er en håndbog til livet. En bog jeg ynder at tage frem når jeg farer vild på min vej og har brug for brugbare råd til at finde tilbage på sporet. Der er alt hvad du har brug for til at kunne lære at lytte til din sjæl og mærke dig selv. Det er ikke en bog du kan læse uden at komme i kontakt med dig selv og den læses ikke uden en konsekvens, for den fordrer dig til at mærke hvad du længes efter. Når du først har mærket og anerkendt det kan du ikke igen lukke øjnene for hvad du inderst inde ønsker. Jeg anbefaler på det varmeste KÆLLINGENS BOG til dig der vil dybere ind i dig selv og til bunds i dine udfordringer. Til dig der har brug for anvendelige råd og vejledning og ikke mindst ærlighed om at et liv med liv i kræver vedholdenhed.
Jeg sad i sensommersolen på trappen til gårdhaven og spiste frokost, mens jeg funderede over
Jeg er vokset op i en slægt præget af immigranter, søfolk, fiskere og vandrere. Folk
2.7.23 Månens gang over himlen er cyklisk. Månen tiltager, vokser sig frem af mørket, bliver
Forårets sidste fuldmåne afrunder et sært forår, med meget sol og usædvanlig lidt nedbør. Samtidig
Kernen og drivkraften i mit arbejde er at skabe et kraftfuld og kærligt rum med fokus på vores urkraft og visdomsaspekt.
Når jeg arbejder med mennesker, fortæller jeg ofte om den anden virkelighed, den indre virkelighed.
Den virkelighed livet udspringer fra og formes fra.
Skal knuderne i dit liv løses og vikles ud, må du ind imellem tage fat i din indre virkelighed for at finde svarene.