Jeg er et skabende menneske. Gennem min kreativitet skaber jeg mit liv. Gennem min kreativitet beriges mit liv med liv.
Når vi taler om kreativitet har vi som oftest fokus på produktet – dét der kommer ud af kreativiteten, men for mig er produktet ikke det primære. Det primære er det felt i mig og i Skabelsen, jeg kommer i kontakt med, når jeg giver min kreativitet plads. Det betyder, at mit åndedræt bliver friere, glæden bobler og kroppen afspændes.
Nogle gange bruger jeg musik – undersøger hvilket felt af kreativiteten det ansporer. Brahms 4. symfoni stimulerer et lag af min kreativitet, bluesmusik et andet. Fællesnævneren for den musik jeg lytter til mens jeg skaber er, at den må have ’nerve’. Der må være en tone af inderlighed til stede, som jeg netop den dag kan mærke – ellers bliver musikken bare forstyrrende støj. At opleve live-musik tænder også kreativiteten.
Andre gange er det en drøm, en særlig farve på et garn, ord eller mønstret i noget stof, der sætter en proces i gang. Det kan være farven på en blomst eller måden vinden skaber mønstre i visne blade. Kreativitetens tråd findes overalt.
Fordi jeg har indset at kreativiteten er en del af min livsnerve, må jeg tage ansvar for dagligt at skabe rum til den. En tidsramme. Jeg må møde op og undersøge, om og hvad der den dag strømmer fra det kreative felt i mig. Det kræver vedholdenhed. Nogle dage er det let at mærke den skabende del af mig, andre dage er det sværere. Og alligevel må jeg møde op uden at kende resultatet eller om der kommer et produkt ud af det – alene fordi jeg anerkender, at det er sådan jeg skaber liv i mit liv.
Hvis jeg skal have rum til at skabe mig selv, må jeg have en oplevelse af at have værdi og af, at det er tilladt at finde ud af, hvem og hvad jeg er og ikke bare passe mig ind i omgivelsernes ramme. Jeg må leve med at mennesker omkring mig har en holdning til det jeg laver og ikke altid jubler, men nogle gange føler sig provokerede, fordi jeg er ‘for meget’, ‘for vild’ eller fordi de måske synes at ‘jeg skaber mig’. Og det er jo på sin vist sandt. Det jeg laver ER noget ‘skaberi’. Jeg skaber mig og mit liv igennem kreativiteten og det gør, at jeg træder tydeligere frem og kan afsøge mange facetter af mig selv og mit væsen. Jeg bliver synlig. Som mig.
At være et skabende menneske, et menneske der skaber sig, er samtidig min livline. Det er der jeg søger hen, når grundsåret rører på sig og livet føles krævende.
Den skabende Kraft er påvirket af baggrundsstøjen og den grundstemning, der ligger deri. Er grundstemningen forkerthed og en adskillelse fra Livet og Skabelsen, er det svært at finde plads og tilladelse til at skabe mig, folde mig ud og blive et helt menneske.
Baggrundsstøjen fører mig enten tættere på eller længere fra Skabelsen – ikke faktuelt eller i Skabelsens optik – men i min egen bevidsthed.
Til dig
Tror du dig forkert, uelsket og føler, at Gud svigtede dig som barn, glemte dig, skaber det ravage i det indre og skaber en mistillid til retten til at skabe dig og blive synlig. Du må bruge kreativiteten, også selv om du ikke føler dig som et kreativt menneske.
Kreativitet handler ikke kun om håndarbejde, men om at skabe. Det kan være at dyrke tomater i vindueskarmen selv om du bor på 4. sal, lære at spille et instrument, anlægge en have, flette julestjerner, bage, bygge et skur, skrive digte, strikke, snitte skeer, male gamle møbler om, tegne kruseduller, synge, danse eller noget helt andet, som handler om at (gen)opdage, at du er et skabende menneske. Det handler ikke om at lave ting til andre, men at skabe noget som er helt for din egen skyld. Det er en måde at skabe dig.
Når kreativiteten flyder frit, når du fabulerer, skaber og drømmer ting frem mellem hænderne, skaber du samtidig et nyt aspekt i dit Liv.
Der er ikke en hurtig, målrettet måde at skabe på. I dét rum findes ingen overspringshandlinger, ingen smertefulde kompromiser eller quick-fix. I dit indre, magiske rum tager du langsomt og fundamentalt dig selv og din essens i ed og skaber et Liv i overensstemmelse med hvem og hvad, du er.
Når du skaber dig selv gennem kreativitet, giver det frihed. Det giver et rum for ”vær-dig-hed” og synlighed. Det kan give en oplevelse af eksistensberettigelse, fordi du sætter et synligt aftryk i verden, ikke kun gennem det du gør for andre mennesker, men som et selvstændigt væsen.
Du væver dit helt unikke Liv – det Liv, som kun du kan lave, fordi det udspringer af din sjæl, dine sår og erfaringer.
