Kraften i Mørket. Om seksuelle overgreb og menneskelige rovdyr
Fakta:
- Udkommer 6. februar 2023
- 242 sider
- Indlæst som lydbog af forfatteren
- Vejl. pris kr. 249,00.
- ISBN 978-87-97289228
- Kan købes via din boghandler eller via shoppen
- Omslag lavet af Ane Gudrun Øhrberg. Du kan se mere af hendes fine arbejde her.
Kraften i Mørket. Om seksuelle overgreb og menneskelige rovdyr
Senfølgerne af at have været udsat for seksuelle overgreb som barn eller ung er som en slyngplante, der snor sig ind i mange aspekter af vores liv. I årtier efter overgrebene vil det stadig påvirke dagligdagen, livskvaliteten og vores måde at være til stede i livet på.
Når vi taler om seksuelle overgreb, taler vi primært om påvirkningen af seksualiteten, men senfølgerne undergraver også selvfølelsen og følelsen af eksistensberettigelse. Det kan præge forholdet til egen krop, troen på at kunne indgå i relationer til andre og retten til at sætte grænser.
Det er mit håb, at du med bogen i hånden vil kunne rejse dig, børste støvet af dig og drage omsorg for dit indre, sårede barn.
Det er mit håb, at du finder modet til at gøre op med følelsen af skyld og forkerthed og i stedet holder dig selv skyldfri.
Det er mit håb, at læsningen vil hjælpe dig til gradvist at lade skammens kåbe glide til side og i stedet rejse dig i vær-dig-hed.
Men du må favne din fortid. Du må opdage, at du er langt mere end det, der skete, og at du ved at møde alle dele af dig selv favner din kraft. Ikke i håbet om at nulstille senfølgerne, men ved at erkende, at det er noget, du skal lære at leve med og tage hånd om – resten af livet.
Til de børn, hvis grænser igen og igen er blevet overskredet og nedbrudt.
Til de børn, som ingen har villet lytte til eller har orket at tage sig af.
Til misfostrene, de udstødte og de fortabte børn.
Til de glemte, de vildfarne og de mishandlede børn.
Til de børn, som har mistet troen på sig selv og på Livet.
Denne bog er til os.
/Tanja
Læs også
Ferie og ubundet tid
I dag starter min ferie. Jeg har ingen planer om specielle aktiviteter, kun en dyb
Januar fuldmåne
23.1.24 Dagene er korte, endnu mærker vi ikke det tiltagende dagslys. Vi er i vinterens
Sortmåne og ar-klanen
Månen er igen aftagende – det er snart sortmåne- kraften trækker sig under jorden, samles for
Skt Hans og sommersolhverv
I dag flammer Skt. Hans bålene over en stor del af landet. Det siges at