Set fra et plan, går alt velkendt til grunde lige nu. Set fra et andet plan opstår nyt liv – en ny form for bevidsthed kan manifesteres – i dig og i verden.
Forskydningerne i bevidsthedslagene mellem verdener og dimensioner tillader gamle bindinger og sår at synliggøres. Samtidig frigives energi, der har været bundet.
Det oplever jeg blandt andet sker omkring vores urkraft. Den rejser sig igen, efter at have været gået under jorden i tusinder af år. Det skaber rystelser – i vores indre og samtidig i det kollektive felt.
Mange lag åbnes og energi frigives – gamle strukturer og bindinger går til grunde. Felter af kaos opstår – uberegnelige og svære at navigere i – i hvert fald hvis vi forsøger at gøre det via logik og kontrol. På overfladen ligner det vanvid – og udsvingene i følelserne vil være dramatiske. Intense spring mellem lykke og angst.
Lige nu oplever jeg det foregår i dybet af os – nærmest under jorden så at sige. Det nye liv har endnu ikke skabt så mange synlige vækster ’over jorden’, men det buldrer i det indre rodnet. Kraften samler sig – trækker sig med efteråret under jorden. Urkraften inviterer os dybere i os selv, indad og nedad hvor vi i efteråret og vinteren har mulighed for at give vores rødder og forankring i verden mulighed for at udfoldes på ny.
Rodnettet og jordforbundetheden giver næring til vores skelneevne. Skelneevnen og evnen til at sanse, hjælper dig i det skifte der sker lige nu – sprækkerne der opstår mellem verdener, hvor du må sanse hvad der giver dig liv og hvad der tager liv. Skelneevnen hjælper dig til at skelne skidt fra kanel, så at sige.
Når slørene mellem verdener er så tynde og gennemskinnelige opstår der sprækker. Set fra et plan kunne man sige, at der står en masse kattelemme åbne til gamle tilstande.
De åbne kattelemme aktiverer stemninger fra tidligere perioder i livet. Følelsesmæssigt stof kan være aktiveret og vise sig i glimt, gennem ’kattelemmene’. Måske ikke som konkrete billeder, men mere som strømninger. Det kan være du hører fra gamle bekendte eller møder nye mennesker, der medfører påmindelser om noget, du har oplevet engang. Det kan være du konfronteres med sider i dig selv, som er styrede af frygt og undgåelsesadfærd og som du nu kan tage stilling til igen.
Du kan enten bolte kattelemmene til og fjerne dig fra dit kraftfelt, eller du kan tillade dunsterne fra det gamle liv at frigøres. Nærmest læne dig ind i dem – byde dem velkommen- også uden at vide hvad de konkret handler om. Du behøver ikke kende den konkrete historie fra det gamle liv, der er i aktivitet, nærmere sanse ’de skarpe kanter’ fra det og næsten læne dig ind i smerten. Lyttende og sansende. Måske berøres du af bestemte fortællinger, ting du hører eller læser vækker måske kraftige følelser – som en glemt erindring. Brug din skelneevne til at sanse og undersøge, hvad der beriger dig og hvad der binder. Lyt efter hvornår du træffer valg på en grundklang af frygt og adskillelse og hvornår det er kærligheden, der er dit udgangspunkt.
Den sunde kriger
Min oplevelse er, at det igen er tid til, at Krigeren rejser sig – ikke for at gå i kamp mod en ydre fjende, men for at vælge kærligheden som klangbund i menneskelivet. Vælger vi at leve i kærlighed og slippe kampen, kan vi tage vare på det indre liv – på menneskelivet i al dets mangfoldighed.
Nogle vil omfavne krigerens energi i sig, tillade den at rejse sig og blive til alt livs fælles bedste. Andre vil stritte imod, det bedste de har lært, og bruge den kraftfulde energi til at fodre deres indre offer. Give næring til frygten og til tankemønstrene om, at verden er et farligt og utrygt sted og i en uforudsigelig forandringsproces. De vil trække sig tilbage, forskanse sig i offerets rolle, gøre sig hårde over for andres lidelse og melde ’hus forbi’.
Tager vi ikke vare på livet og kærligheden og erkender vores forbindelse til skabelsen og alt liv, vedbliver vi at underminere vores egen eksistens. Vi har lige nu en unik mulighed for at højne bevidsthedsniveauet og leve i sameksistens i stedet for splittelse og kamp.
At integrere krigeren i sig er at læne sig ind i sin kerne. At være som et træ: dybt forankret i rodnettet, men i stand til at bevæge sig, danse og svaje med forvandlingens vinde.
