Sortmåne og valg

Vejrskiftene den sidste tid har været voldsomme –  varme og fugtighed afløst af lyn og torden. Det kan føles som at være i en trykkoger lige nu. Ikke kun i det ydre, fysiske liv, men så sandelig også i det indre.

Vi er på vej mod efteråret og månen er aftagende.

Når månens segl bliver tyndere nat for nat, for, for en stund, at forsvinde, er det sortmåne. Lyset trækker sig tilbage, og mørket fylder mere. Månens lys set fra jorden er mindst. Det kan virke, som om Månen er fraværende.

Når Månen er ’sort’ og ikke synlig fra jorden, er den magiske kraft stærk. Langsomheden er fremherskende, og den utæmmede Kraft er stor. Den utæmmede Kraft puffer til os, opfordrer os til at turde se og forholde os til virkeligheden. Når vi tør gå ind i mørket, under jorden og forbinde os med rodnettet, tager vi vores urkraft i ed.

Sortmånen er den utæmmede  krafts tid. Sortmånen er Kællingens, den mandlige magikers, heksens og Vølvens enemærker. Magien og kraften er stærk. Utæmmet bølger den i dybet af os og hvisker om at vokse sig fri. Sortmånen minder os om at gå til Kilden i os selv og forbinde os med blodet, mørket, Heksen og Gudinden.

Sortmånen åbner porten til det urkraften og påkalder kraften fra dybet. Den kraft, som er nedarvet gennem æten. Den visdoms kraft, som viise kvinder og mænd  i æoner af år har trukket på, for at overleve og skabe liv omkring sig. Den kraft, som kvinder og mænd har trukket på, for mod alle ods at skabe magi og videregive den visdom, der utæmmet flyder i det utæmmede.

Sortmånen minder os om tilbagetrækning og refleksion. Den kalder på langsomhed, på at sætte hastigheden ned og holde pauser. Kraften bliver stærk, samler sig i mørket, inviterer os dybere i os selv, for med nymånens voksende energi igen at manifestere sig i verden.

Nogen gange føles den medfølgende energi ubarmhjertig. Som en naturkraft der længe har været tæmmet og nu bryder igennem – ubønhørlig og kompromisløs- forandrer den alt på sin vej gennem dig, mens den bygger bro mellem dit indre og din ydre verden.

Måske mærker du det som en rastløshed eller spændinger – en buldren af energi i kroppen eller sindet, der ikke har nogen bestemt retning. Vi spænder imod forandringen, vi prøver måske endda at hæmme det nye, der vokser. Vi klemmer knæene sammen og stritter i instinktivt imod.

Vi identificerer os med det der har været – det stivnede lag i os, som ligger mellem vores inderste og virkeligheden. Frygten rumsterer og hvisker os måske i øret, at det er ’forkert’ og farligt. Ukontrollabelt.
Nogen gange er det muligt at finde en gnist af mod til at være med forandringen. Vi kan skifte fokus fra det gamle og velkendte til det nye og ukendte. Vi kan øve os i, i kortere eller længere tid at løsne kontrollen og læne os ind i forandringen. Ikke ultimativt, men prøvende.

Forsøgsvis kan vi læne os ind i det nye liv som opstår i os. Sanse det og måske få en fornemmelse af dets væsen og kvalitet. Eller måske bare af dets buldrende livskraft dernede i mørket.

Hengivelsen giver grokraft til det nye liv efteråret bringer. Med tiden lader hengivelsen forandringen og det nye liv bryde igennem fra den indre impuls. Den tillader det nye liv, at bygge bro mellem det inderste i dig og dit ydre fysiske liv.
Men sortmånen minder os også om at forvalte kraften med omhu og om at valg har konsekvens.

Du har lige nu mulighed for virkelig at turde SE og VÆLGE, hvilket liv du ønsker at skabe for dig selv og verden. Ikke som store luftige, fantasier – men fuldstændig lavpraktisk i handling.

​En eller flere situationer opstår, hvor du pludselig får mulighed for at vælge – hvad er det, du tror på? Hvad er det, du vil? Ikke kun som store, teoretiske betragtninger – men valg helt ind i det fysiske liv – valg som måske nok synes små og ubetydelige – men som i langt højere grad er mere formende, end du måske har lyst til at sanse.

Bringer du stunder af langsomhed og stilhed ind i dit liv – inviterer stilheden til at slå rod – bliver det lettere at sanse og se de situationer, som opstår. Tillad pauser at opstå, pauser hvor du reflekterer og iagttager de indre dramaer i dig, der springer af de situationer, som opstår.

Valg, du har truffet ud fra en stærk indre impuls, vil måske træde frem i et andet lys – med flere og mere nuancerede lag.

Har du mulighed for det, så kig på det – kig efter de mytiske lag i det daglige. Tråde fra eventyrerne og fortællingerne væver sig lige nu helt ind i det fysiske og fortæller dig om valg og konsekvens.

Tag en stille stund, vend opmærksomheden indad. Hvor trækker du dig tilbage fra livet, fordi frygten i dig hvisker om fare? Hvor gør du dig selv mindre? Hvor holder du dig selv i sikkerhed – usynlig og ikke helt udfoldet i din kraft, fordi frygten har tag i dig?

Hvor afviser du kærligheden som en grundlæggende impuls, fordi du ikke tror dig værdig til den?

Måske kommer indsigten spontant, måske skal du liste, lirke og lytte over tid, før den opstår.

Valget er dit.

(Foto:Lars Mikkelsen)

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *