Grundsåret er det sted i os, hvor vi føler os uelskede og adskilt fra fællesskabet og skabelsen. Det kan have forskellige nuancer, klange og dybder. Det er ikke nødvendigvis den hårdeste og mest traumatiske opvækst, der giver de dybeste sår. Små torne og skarpe hjørner kan også forårsage dybe sår, som bliver betændte og har svært ved at læges.
Grundsåret indeholder din kraft og magi. Det er dobbeltrettet, så når du læger dine sår, frigives din kraft – du tager kraften i besiddelse.
Grundsåret er din ledetråd, dit indgangssår for din kraft. Med årene kan du rense og hele såret, så det bliver et fint ar, der altid vil være der. Bær det med stolthed, det vidner om erfaring og levet liv og vidner om dit tilhørsforhold til arklanen.
Når vi fornægter eksistensen af noget, opstår der en form for ubevidst, næsten dødt område i os, som vi er styrede af. Erkender vi ikke grundsåret, kan vi ikke hele det. Dermed forviser vi os selv til en skyggeeksistens.
Er vi styrede af et uhelet og måske endda uerkendt grundsår, kan vi kun gøre som skyggekrigeren – nemlig re-agere på det der sker. Bundne til udgangspunktet og kun istand til at handle ifht udgangspunktet. Måske kunne man sammenligne det med at have en indre lænke, som er fæstnet i grundsåret – vi kan ikke slippe væk og hver gang vi bevæger os, aktiveres grundsåret og smerten af lænken.
Den sunde kriger vedkender sig sit grundsår og tager ansvaret for at hele det. Hun tør føle sine følelser, tanker og kropslige strømninger– derfor er hun fri til at agere og ikke kun re-agere – for evigt bundet af udgangspunktet.
Heling af såret
Som alt andet i krigerens univers, kræver det vedholdenhed, villighed til at se og evnen til at handle.
Vi har alle forskellige måder at hele vores sår på, fordi de er opstået på forskellige måder. For nogle er det at være i selskab med kærlige mennesker, bevægelse, at være i naturen. Vejene er forskellige og tør du lære din personlige vej til helingen af dit grundsår at kende, udfolder du samtidig din kraft. De to er uløseligt forbundne.
Nogle gange har vi brug for hjælp for at kunne hele grundsåret, det kan være i form af terapi, andre gange læges det ved vedholdende at lytte til den strøm af hukommelse og næsten materie, der flyder fra såret, for at kunne rense det i bund og tillade det at hele indefra.
Det er ikke meningen du skal blive dit sår og alene opleve verden igennem såret, men du må nødvendigvis anerkende eksistensen af det og nænsom afdække det lag for lag og tillade en opheling af ske, hvis du vil have adgang til den sunde krigers kraft i dig. Du må tillade en opheling at ske, selv om det er en pinefuld proces og sætter hele din verden i en følelse af panik og lyst til flugt.
I grundsåret bor også Døden
Tillader vi ikke grundsåret at blive berørt af verden, så det kan springe op og bløde for at blive renset og kunne hele, vil grundsåret så edder og gift og sprede sig som en sjælelig nekrose. Den vil sprede sig til blodstrømmen, i livskraften og skabe afstand til ikke alene sjælen men til verden. Et uhelet grundsår skaber en ond cirkel, hvor du igen og igen får bekræftet den antagelse om verden, der er indlejret i såret.
Bliver den sjælelige nekrose stor og veludviklet nok, kan den resultere i fysisk sygdom, symptomer eller vanvid.
’Kend dig selv og alt andet skal åbenbares. Det sted vi undgår allermest, bærer vores største kraft. Den sunde kriger har modet til at søge indad og udforske den indre labyrint, hvor frygten holder livskraften fanget.
Når vi udforsker den indre labyrints snirkler, arbejder vi os samtidig igennem de lag der dækker over grundsåret. Når vi når labyrintens midte, står vi ved grundsåret.
Vores gateway til kraften.
(Uddrag af ‘Krigerens Bog – at leve et liv i kærlighed“)
