Videre til indhold
Venlig, men aldrig tam
31.7.25 ”Jeg stiller mig på det utæmmedes side. Venlig, men aldrig tam.” De ord har fulgt mig længe. Som en indre påmindelse, en indre kompasretning, der kalder mig hjem i mig selv og lader mine handlinger springe fra det felt. Jo mere kompromisløst jeg har truffet valg fra det felt, jo mere tydeligt er det […]
Den kvindelige arv
25.7.25 Det er sortmåne. Når Månen er aftagende, når dens segl bliver tyndere nat for nat, for, for en stund, at forsvinde, er det sortmåne. Lyset trækker sig tilbage, og mørket fylder mere. Månens lys set fra jorden er mindst. Det kan virke, som om Månen er fraværende. Selv om det er højsommer og energien […]
Maj sortmåne
“Rodfæste, fodfæste Sjæletid, dvæletid Dybere ind, længere ned”. Sådan kunne sortmånens kald lyde. Det er forårets sidste sortmåne, vi står lige nu og dirrer på kanten til sommerens udadrettede vækstspurt. Sommerens kald på blomstring og udadvendthed ligger forude. Det er en kraftfuld og frugtbar tid for at bygge bro mellem rodnet og krone, mellem indsigt […]
Hvorfor bliver jeg ved med at tale om sår og Kraft?
Jeg bliver ved med at tale om sår, fordi grundsåret og Kraften er uløseligt forbundne. Det ene findes ikke uden det andet. Vil vi have en dybere kontakt til Kraften, må vi turde at tage os af grundsåret. Grundsåret er det sted i os, hvor vi føler os uelskede og adskilt fra fællesskabet og skabelsen. Det […]
