Hvorfor bliver jeg ved med at tale om sår og Kraft?

Jeg bliver ved med at tale om sår, fordi grundsåret og Kraften er uløseligt forbundne. Det ene findes ikke uden det andet. Vil vi have en dybere kontakt til Kraften, må vi turde at tage os af grundsåret.

Grundsåret er det sted i os, hvor vi føler os uelskede og adskilt fra fællesskabet og skabelsen. Det kan have forskellige nuancer, klange og dybder. Det er ikke nødvendigvis den hårdeste og mest traumatiske opvækst, der giver de dybeste sår. Små torne og skarpe hjørner kan også forårsage dybe sår, som bliver betændte og har svært ved at læges.

Grundsåret indeholder din Kraft og din magi. Det er dobbeltrettet, så når du læger dine sår, frigives din Kraft – du vedkender dig din Kraft.

Tror vi ikke på, at selv de dybeste sår kan heles, mister vi også troen på kærlighed som en mulighed for os. Vi kommer til at leve i et grænseområde med destruktive og måske grænseløse relationer, ud fra en overbevisning om, at vi ikke dur til relationer – at vi er for skadede og uelskelige og må derfor bare nøjes med noget, der minder om kærlighed.

At vi konstaterer eksistensen af grundsåret, er ikke det samme som at acceptere, at vi er styret af det. Bare det har en påvirkning. Når vi konstaterer, at Kraften og såret er tæt sammenvævede, kan vi begynde at tage os af begge dele og begynde helingen. Måske har vi brug for hjælp til at hele det gennem terapi, måske har vi bare brug for, at en anden holder rummet for os, mens vi vedkender os eksistensen af det og husker, fortæller, tilgiver og sætter fri. Har vi ikke nogen, der kan holde rummet for os, må vi gøre det selv.

Fortsætter vi i stedet med at fortie eller fortrænge det vi har oplevet, laver vi en eksklusion af sjæledele. En eksklusion, som i starten føles overlevelsesbetinget, men over tid får sin egen konsekvens. Vi kommer uforvarende til at gøre såret dybere og mere betændt ved at forsøge at holde os i sikkerhed gennem tavshed og fortrængning.

Det er som at have et sår et sted på kroppen, som man har dækket til. Viklet ind i plaster, bandager, fine silketørklæder, og hvad man ellers har haft ved hånden, som har kunnet hjælpe til at skjule såret – også for sig selv. Måske har man endda givet det et pift æteriske olier for at skjule stanken af ikke-Liv.

Et sådant sår vil bare blive mere og mere betændt. Det vil påvirke alt. Selv når man forsøger at bedøve smerten for at leve med det, vil såret påvirke den almene tilstand, måske som en følelse af sjælelig blodforgiftning eller ikke-Liv. Tavsheden, det ikke at tale om grundsåret spreder sig som en nekrose i Livet. Man kan synes at opbygge et godt Liv uden om ”det unævnelige”.

Men for mange vil senfølgerne af fx seksuelle overgreb eller en opvækst i en dysfunktionel familie også vokse i takt med, at Kraften i Livet vokser. Sårene, hemmelighederne, traumerne vil også få energi og rumstere. Ikke for at straffe dig, men ud af en dyb længsel efter at blive set og mødt.

Man kan ikke tilføre det ”gode” i Livet energi uden også at fodre det svære.  Sårene er ikke isoleret til en del af dig, men har påvirket alt.

Til dig

Et uhelet grundsår vil påvirke alting i dig – også din hukommelse og dine minder. Magnetisk vil dit grundsår trække de oplevelser frem i lyset, som understøtter klangen i såret, for at få dig til at hele såret og sætte dig selv fri.

Det vil måske spøge i kanten af din vågne bevidsthed, i drømme eller vise sig i konflikter i dine nære relationer, eller måske vil det føles, som om du ikke har noget valg, men nærmest bliver besat af smerten fra dine gamle sår. Ting du ellers synes, du har arbejdet med og lagt bag dig.

Måske oplever du nærmest at blive dårligere fungerende i perioder. Måske være mere sårbar og lettere påvirkelig. Set fra det urkvindelige univers, er det Kraft, der er på færde, og som aktiverer såret, så du kan møde det med omsorg – uanset hvor ubehageligt det end måtte opleves.

Her hjælper det ikke at tænke positivt eller lave underlige besværgelser i håb om et quick-fix af såret. Du må træde nærmere, tage en beslutning om, at du ønsker at hele dine sår. Du må begynde at læge såret ved loyalt at lytte til de følelser og livsoplevelser, der er vævet ind i såret. Du må have en dobbelt opmærksomhed – både på såret og det nye Liv, der strømmer med alderen og erfaringen. Spinder du ikke samtidig nyt Liv, vil såret fortære dig.

Det afgørende er ikke, hvad der har SKABT såret, men villigheden til at tage dig af såret og de følelser der strømmer fra det – igen og igen og igen.

Sådan omfavner du alt – også din Kraft.

Du er den, du er, i kraft af det Liv, der ligger bag dig.

Tro på dig.

 

(Jeg skriver mere om grundsåret i både Krigerens Bog, Min mors datter og Kraften i Mørket)

Venlig, men aldrig tam

Læs også

Om bøn

Bøn Ordet bøn kommer af norrønt bœn, oldengelsk ben af en rod med betydningen ‘tale’[1]. Jeg ser bøn

Læs mere »

NYHEDSBREV