2.9.24
Månen er aftagende. De sidste nætter og tidlige morgener har den været synlig som et tyndt segl på himlen, inden den kortvarig bliver usynlig. Det er sortmåne.
Når Månen er ’sort’ og ikke synlig fra Jorden, er den magiske kraft stærk. Langsomheden er fremherskende, og den utæmmede Kraft er stor. Den utæmmede Kraft puffer til os, opfordrer os til at mærke rodfæstet og favne de dybere lag af Urkraften.
Det er sensommer. Væden hænger tæt, solen har mindre magt, selv om dagene endnu er forunderligt lune. Duggen bliver hængende længe og falder tidligt. Væden hænger tungt både i luften og på planterne. Sommeren er i opløsning, planterne visner og forrådnelsen er i gang – alt indgår i det store kredsløb af liv, død og genfødsel.
Årshjulet drejer, vi er forbi høst og nu på ved mod efterårsjævndøgn. Snart står vi ved porten til efterårsmånederne. Kraften trækker sig under jorden og vi bevæger os for hver månecyklus længere ind og dybere ned i vintermørket. Det sker både i naturen og i det indre. Da det er sensommer og energien stadig er delvist udadrettet, kommer vi ikke så dybt i Kraften, som under midvinterens sortmåne. Men uanset årstid er sortmånen tidspunktet for rodfæste. For at søge dybere i sig selv.
Sortmånen åbner porten til det urkvindelige og påkalder Kraften fra dybet. Den urkvindelige Kraft, som er nedarvet gennem æten. Den Kraft, som kvinder i æoner af år har trukket på, for at overleve og skabe Liv omkring sig. Den Kraft, som kvinder har trukket på, for mod alle ods at skabe magi og videregive den visdom, der utæmmet flyder i det urkvindelige.
Sortmånen er den utæmmede, kvindelige Krafts tid. Sortmånen er Kællingens, Heksens og Vølvens enemærker. Den kvindelige magi og Kraft er stærk. Utæmmet bølger den i dybet af os og hvisker om at lade dyrekvinden i det indre få plads. Sortmånen minder os om at gå til Kilden i os selv og forbinde os med blodet, mørket, Heksen, Gudinden og dyrekvinden.
Jeg er slangen i kvinden
Jeg er kvinden i slangen
Jeg er den uglesete og forviste Kraft, som alle kvinder bærer i sig, men ingen længere lærer at omfavne endsige dyrke
Jeg er slangen i Edens Have. Jeg er Medusa, Lilith, Inanna
Jeg er slangen i kvindens vulva. Jeg er dyret i det indre
Jeg er det uudgrundelige, det mystiske og magiske. Jeg er det utæmmede og ukontrollable. Jeg er bevidstheden om eget værd. Jeg er livskraften, lysten og evnen til forvandling
Omfavn mig eller tag konsekvensen af at gå i kamp med mig.
Jeg er dig og du er mig. Der findes ingen adskillelse.
(Ordene er fra min bog ‘LYST’):