Når du bliver din kraft, gives du også muligheden for at blive fri. Fri af det tillærte, fri af det der slukker eller begrænser din kraft. Men det kræver, at du træffer bevidste valg og er vågen i forhold til dine følelser, tanker og kropslige strømninger. Ellers vil vanerne langsomt og sikkert trække sig i sikkerhed i æselskindet igen.
Det kræver, at du tør kigge på dine vaner: hvilke er grundlagt som en hjælp for dig ud af frygt, men ikke tjener dig længere? Og hvilke giver stadig mening?
Selv om æselskindet er smidt, kan vi stadig have gamle vaner.
Gør du som ’Æselskind’, der træder frem for hoffet, giver sig til kende, bliver set og accepteret for sin sande natur? For så helt vanemæssigt at vende tilbage til en eksistens som pigen i Æselskindet, der må skjule sit væsen, da hun vågner næste dags morgen?
Endnu en gang må du give tilladelse til at lade æselskindet glide og vise din sande natur. Æselskindet er grundlagt i frygt og et behov for selvopholdelse. Det er måske, som i eventyret om Æselskind, grundlagt i frygten for at få ædt sit indre lys af et menneskeligt rovdyr, der ville ’eje’ det for enhver pris.
Følelserne søger derhen, hvor de er vant til at være. Er du uopmærksom, vil de helt vanemæssigt glide ind i fortællingen om ikke at kunne og derfor være nødte til at forklæde sig i æselskindet – uanset hvor meget du ellers har fået flyttet på det som bandt.
Det kræver bevidste valg. Det kræver, at du bevidst vælger det nye, det du ønsker at fokusere på, selv om vanens magt er stor.
Du må turde vælge uden at være låst af handlingslammelse og frygten for at ’gå glip af’. Du må vedkende dig frygten for at vælge ’forkert’ og følelsen af tab – ellers sidder du fast.
En del af dig tror måske, at det er som historien om elefanten og plastikstolen. Det er muligt at binde en elefant til en plastikstol, hvis elefanten ud fra gamle erfaringer TROR, at den er bundet af noget tungt og umuligt at komme fri af. Da bliver den stående ved plastikstolen, selv om den med et enkelt vip med snabelen ville kunne komme fri.
Du tror dig stadig bundet og agerer SOM OM, du er bundet, selv om du er fri. Bundet af gamle vaner og selvopfattelse.
Spørg dig selv, om du gør, som du gør, fordi du plejer at gøre det – eller fordi det virker for dig? Giver det plads og næring til dit liv og sjælen, eller venter du bare vanemæssigt på bedre tider? Måske endda mens du har sat dig i dødens venteværelse.
(Uddrag fra ‘Bag den røde dør – at blive sin kraft’)
